Elizabeth praktiserer longevity:
Det handler ikke kun om flere år – men om bedre dage
Tekst: Camille Thomsen & Casper Brock
Foto: Rebecca Krogh
Samfund | 12/06/25 | 12. udgave
Elizabeth Drejer dyrker en livsstil med fokus på sundhed, bevidsthed og nærvær. Hun lever efter flere af longevity-principperne, og drivkraften bag er simpel:
At kunne være der for dem, hun elsker. Hele vejen.
Har du nogensinde overvejet, hvordan det ville være at leve for evigt? Tænk over det et øjeblik.
Der ville aldrig være et før eller et efter, for du har altid været der. En fortælling om et liv, der begyndte, men aldrig sluttede. En pakke uden sløjfe, om man vil. Vi lever i en tid, hvor konstant optimering af vores liv er mere reglen end undtagelsen. Hverdagen skal være effektiv, kalenderen fyldt, og selv de mindste gøremål bliver skrevet ned for ikke at gå i glemmebogen. Vi har travlt, og det går stærkt.
Alligevel dukker der indimellem små påmindelser op om, hvad det hele egentlig handler om. Som i sangen Udødelige, hvor Nik og Jay synger: “Lad være at tælle timer, men sørg for, at hver time tæller.” Det kan lyde klichéfyldt – men stroferne er på mange måder repræsentative for den person, du skal møde nu.
Solen kaster blide stråler ned på altanen.
På en boksmadras liggende på jorden sidder 41-årige Elizabeth Drejer i skrædderstilling med sin frokost hvilende på skødet. En lilla smoothie står side om side med salaten. Alt er tilberedt hurtigt – men med omhu. Elizabeth er socialpædagog, mor til tre og bosiddende i udkanten af Aarhus.
For nogle år siden skyllede longevity-bølgen ind over Danmark, og Elizabeth blev fascineret af, hvordan man ved at justere på små ting i hverdagen kunne optimere sin sundhed væsentligt. At noget så simpelt som sollys og søvn betegnes som sundhed, og hvor stor en forskel det gør i ens liv.
Psykolog Cecilie Pedersen, som blandt andet beskæftiger sig med trivsel og mental sundhed, har fulgt trendens udvikling og pointerer, hvordan longevity "har givet en bevidsthed om at foretage aktive til- og fravalg af ting, som vi ellers tager for givet."
Lang levetid med mere liv i årene
Slår man op i en ordbog, spørger ChatGPT eller scroller febrilsk gennem sociale medier, støder man hurtigt på et væld af bud på og fortolkninger af begrebet ‘longevity’. Mange taler om det, men ikke alle er enige om, hvad det egentlig dækker over. Det, som nogen kalder en livsstil, kalder andre en videnskab. På den anden side står skeptikerne, som mener, at forbrugerne bliver solgt en illusion om et længere liv, der er uopnåeligt og en utopi. Tager vi udgangspunkt i den bredeste forståelse – og starter på dansk – handler longevity helt grundlæggende om tanken og drømmen om at forlænge sit liv.
Det handler om at leve længere og bedre. Det er jagten på et liv, hvor både krop og sind holder sig skarpe langt op i alderen. Gennem forskning, teknologi og livsstilsvalg forsøger man at bremse aldringens tempo. Det handler ikke kun om at få flere år, men også om at få mere liv i årene.
Til det skelner Cecilie Pedersen mellem to begreber: Lifespan og healthspan:
“Lifespan er det antal år, du lever, mens healthspan er de raske, aktive og sygdomsfrie år, du har. Longevity handler om aktivt at forsøge at påvirke begge variabler samtidig gennem sin livsstil,” forklarer hun.
For Elizabeth handler det om noget helt andet end definitioner og tendenser. For hende er longevity muligheden for at være den bedste version af sig selv – for sine børn og sine medmennesker. Hun er ligeglad med, hvad man kalder det, men føler selv, at longevity er mest dækkende for hendes vaner. At forsøge at putte det i en kasse eller sætte det op på en piedestal som opfindelsen af den dybe tallerken, er hun ikke meget for.
“Min version af longevity er, at jeg virkelig dyrker min søvn. Og så at jeg styrketræner, løber og har styr på min kost.”
Man kunne undre sig over, hvad forskellen på longevity og det at være et sundt menneske er. Hvor går skillelinjen fra den ene verden til den anden?
“Det tænker jeg umiddelbart er, hvad man selv definerer det som. Jeg tænker også, at man ved longevity kan forsvare noget rent forskningsmæssigt. Min veninde, som bare går op i sundhed, holder sig ikke ajour med alt muligt forskningsmæssigt – og det gør jeg. Så jeg tænker, det er dér, forskellen ligger,” siger Elizabeth.
Hun finder sin viden i podcasts, fagbøger, studier og videnskabelige artikler.
Natteravnen
Halvdelen af den lilla smoothie er nu forsvundet fra glasset. Når man ser Elizabeth i dag, er det svært at forestille sig den 16-årige pige, som hun var i teenageårene.
Hun fortæller om en ungdom, der udgør en stor kontrast til den verden, hun lever i nu. Dengang var søvn ikke noget, som lå højt på prioriteringslisten. Hun så ofte serier til langt ud på natten for derefter at stå op ti minutter før hendes bus kørte mod skolen. De forhastede morgener gjorde hende så utilpas, at hun adskillige gange var ved at besvime i bussen. En tur, som hun havde taget det meste af sit liv, var nu blevet en udfordring som et resultat af en rutine, kroppen ikke kunne holde til. Det var ikke angst, men en fysisk reaktion på, at kroppens basale behov ikke blev efterlevet. Elizabeth har altid været glad for at putte ting i sin kalender, men fortæller, at hun skal lære at holde pauser. Hendes yngre jeg havde også gang i flere jobs, hvor hun ved nogle af dem var vågen om natten for derefter at tage i skole.
“Jeg syntes, det var så smart det der med at stå op i sidste øjeblik. Jeg kan godt selv lide at føle, at jeg får noget ud af mine minutter. På det tidspunkt var det bare spildtid at stå op for tidligt,” fortæller hun.
Tiden betyder stadig noget for hende. Men nu er hun begyndt at bruge den på en helt anden måde.
“I dag skal jeg mindst have en time om morgenen. Jeg står langsomt op, får mine elektrolytter og vitaminpiller som noget af det første og tager det meget stille og roligt.”
Udover stressen fik hendes yngre jeg også helbredsproblemer med tarmene.
“Da jeg fik irritabel tyktarm, sagde de, at jeg ikke kunne gøre noget ved det. Og så spiste jeg mig ud af det, så det ikke var et problem,” siger Elizabeth.
Scenarierne blev et wakeupcall; startskuddet til en række livsstilsændringer.
“Det hele handlede i bund og grund om dårlige kostvaner, dårlig søvn, og at jeg generelt bare ikke passede på mig selv.” Så hun ændrede det.
De røde lamper lyser
Det er ikke kun vores sind og følelser, som kan advare os, når der er noget galt. Kroppen gør det samme. Den sender signaler som små røde lamper, når vi presser den for hårdt eller overser dens behov. Det lærte Elizabeth allerede som 16-årig, da hun stod på bussen og mærkede kroppen reagere. Det samme har været gældende, når hun har haft skavanker med skulderen. Hvis ikke hun vedligeholder træningen, svarer kroppen igen med det samme. Den er på vagt. Udholdende, men stadig sårbar. For Elizabeth blev det tydeligt, at kroppen ikke bare passer sig selv. Den kræver omsorg, vedligeholdelse og respekt. I dag er det netop dét, hun arbejder aktivt med: at holde sig stærk og sund. Ikke kun for sin egen skyld, men også for sine børns.
På Instagram deler Elizabeth ud af sine erfaringer med longevity: Glimt fra de glødende ture i sauna, kolde dyp i havet, tilberedelse af læskende drikke i køkkenet og personlige mål, der ved fuldførelse bliver erstattet af et nyt. Hun er praktiker og ikke ekspert, fortæller hun.
Da hendes egen interesse faldt over livsstilen, savnede hun kvindelige forbilleder, som hun kunne spejle sig i. Derfor valgte hun selv at gøre det.
“Mine børn må ikke se fjernsyn om morgenen.
Nogle gange kan de godt spørge ‘Jamen, hvad skal vi så lave?’
Så kan jeg godt finde på at sige ‘Vi skal bare være.’”
Hvad er det gode liv?
Spørgsmålet om det gode liv er ikke kun noget, der diskuteres af filosofferne. Det er et spørgsmål, man i nutidens samfund konstant bliver konfronteret med. Nogle mener, at man skal gå den ene vej, mens andre mener, at man skal gå den anden. Man kan læse sig til meget, men det svært at finde en facitliste for den enkelte person. Elizabeth tror ikke på, at der er en generel køreplan for at få den optimale livsstil. Hun mener, at den er relativt individuel.
“Alle døre er åbne, og det er op til den enkelte at finde ud af, hvad der giver det gode liv. Der står vi alle sammen overfor en meget kompleks opgave om at finde ud af, hvad det gode liv er for os,” uddyber hun og supplerer:
“Hvis du er et menneske, der let bliver stresset over hele tiden at gøre det rigtige, så bliver det også stressende. Så tror jeg, at livet generelt er svært – for du får hele tiden holdninger og meninger ind omkring, hvordan du burde leve. Så er spørgsmålet, hvor god du er til at lade være med at gå på sociale medier, hvor god du er til totalt at zoome ind og være i din egen verden.”
En del af hendes livsstil bunder også i, at hun grundlæggende er ret spirituel.
“Jeg tror, at alt, hvad man gør i den her verden, er fordi vi skal gavne hele menneskeheden. Det tror jeg på, at man gør ved at få styr på sig selv, så man kan være et kærligt og rummeligt menneske. Så jeg tænker meget over, hvordan jeg er til i verden.”
Elizabeth er ikke i tvivl om, at hendes livsstilsændring har haft mærkbare effekter.
"Jeg synes, at jeg er blevet mere stabil i mit sind. Før havde jeg en tendens til at tænke ‘Jamen jeg er også kvinde med cyklus og hormoner.’ Nu ligger jeg meget mere stabilt. Jeg er bare glad. Det tror jeg, er den største forskel.”