top of page

Partihop på valgnatten

TEKST: SIMON DAMGAARD & KRISTIAN LINDAHL

FOTO: OSKAR RAVNBAK

Samfund   |   11/12/2025   |   14. udgave

Lyt til ar
00:00 / 11:35

TENDENS var på besøg, da partierne i Aarhus holdt kommunalvalgsfester. Kom med på en rejse i spændingens tegn, der indeholder en åbnet pakke kondomer, cigarrøg på LouLou og jagten på den livestreamende byrådskandidat. 

På en aften, hvor et lag af Helly Hansen ville gøre underværker, og det meste af Aarhus har barrikaderet sig i sofaerne for at se en afgørende landskamp, leger TENDENS partihoppere.  

Vi er draget ud i de Aarhusianske gader for at finde den spænding, der burde kulminere netop i aften på demokratiets store festdag.  

 

Hvordan sådan en fest ser ud, finder vi først ud af ved at tage turen fra parti til parti, i håb om at opleve politikkerne smide tøjlerne, når kampagnetrætheden møder valgresultatet.   

 

Allerede fra start har én fest været svær at ignorere:  

 

Socialdemokratiets.   

 

Et forventet politisk kollaps på landsplan og en ung kandidat, der efter sigende vil livestreame hele showet i Sønderthon-stil, gør den til det sted, vi i virkeligheden helst vil være to fluer på væggen.  

 

Men før vi når dertil, begynder vores aften længere ude på venstrefløjen.  

EN PRESSET KIKÆRTEGRYDE 

I en mørk baggård, tæt på Nørreport, fører en hvirveltrappe os op i lokalerne på anden sal, hvor Alternativet i løbet af valgkampen har forsøgt at få klima øverst på den politiske dagsorden i Aarhus.   

 

Det kan diskuteres, hvorvidt det er lykkedes, men der er ikke ligefrem Uffe Elbæk-promille i rummet. Når vi spørger rundt, om der er udsigt til, at det bliver crazy senere, trækker de strikklædte gæster på skuldrene.  

 

Klima er dog utvivlsomt på toppen af den menu, som Lissi – aftenens kok og bestyrelsesforperson – præsenterer.  

 

Den gråhårede kvinde kigger nervøst ud over de sultne gæster. Der er kommet flere, end der er tilmeldt, og nu er hun bange for, at der ikke er nok ris, kikærtegryde og blomkål til alle.  

 

Lissi opfordrer derfor de fremmødte til at tage med måde.  

 

Og her stopper bekymringerne ikke for Lissi, som tydeligvis har kæmpet med grøntsagerne hele dagen:  

 

“Der er desværre kommet mælkeprodukt i salaten. Beklager.”  

 

Da fællesspisning ikke ligefrem rimer på spænding, beslutter vi os for at drage videre mod Mejlgade, hvor Danmarks Kommunistiske Parti hører til på Café Oskar.   

20251118_TENDENS_Valg_0027.jpg

Her er de netop blevet færdige med hønsekødsuppen, da Birthe Ahrendt, spidskandidaten for partiet, klinger på glasset. Foran Che Guevara punkterer Birthe straks vores jagt på spænding, da hun fortæller, at det nok ikke bliver i år, at kommunisterne kommer ind. 

 

Der er dog meget andet at være stolt over som kommunist her i Aarhus: “Vi har fået lavet en flot ny hjemmeside,” nævner hun som noget af det første og sender herefter et skud ud til kammeraterne i København.  

 

Ved nabobordet sidder en ung mand med en 3F-t-shirt, rul-selv-smøger og øreringe, hvis diameter springer skalaen. På jagt efter lidt mere festlig stemning spørger vi, om ham og kammeraterne har planer om at tage med os videre til Enhedslistens fest. Den afholdes nemlig så tæt på, at man som kommunist kunne bevæge sig derhen ved en fejl.  

 

Det skal de ikke bede om, så vi takker af på Café Oskar og går ind til naboerne på spillestedet Phono. 

ADHD-VENLIG FEST  

I bygningen, hvis ydervægge er overrendt med graffiti, møder vi for første gang en DJ, der spiller op til fest. Mere skulle der ikke til for at gøre os tørstige.  

 

På vej mod baren slingrer vi mellem en stor mængde af rød-grønne balloner og et utal af mennesker. De har tydeligvis haft samme tanke som os.   

 

Her er øreringene endnu større end hos kommunisterne. Fløjlsbukser, eyeliner og Maté Maté er i høj kurs. Jazzbandet De Fire Maver byder op til fest senere.   

 

Da vi endelig kommer frem til disken, fortæller bartenderen, at der har været en smule utilfredshed med priserne på de kolde varer i løbet af aftenen.  

 

“De skal bare have det billigste,” siger han lavmælt.   

 

Ham, der satte sig ned på Randersvej forleden og stoppede trafikken i en times tid, går forbi os. Søsterpartiet fra Tyskland, Die Linke, er også til stede. 

Når vi spørger folk, hvordan de vil beskrive aftenen uden at nævne et ord om politik, fejler de alle. Det nærmeste svar, vi kommer, er, at det bliver en “ADHD-venlig fest.” Hvad end det nu betyder.  

 

Bartenderen tilføjer senere, at han har fundet en pakke åbne kondomer ude på toilettet. De stejle priser har åbenbart ikke sat en stopper for hyggen.   

 

Den slags aktiviteter er vores tegn på, at vi har bevæget os nok på venstrefløjen. Nu starter vores rejse ind over den politiske midte.

 

Men inden vi vender ryggen til Enhedslisten, falder vi i snak med en mand iført Palæstinatørklæde og et mørkt jakkesæt ude i gården. Han ønsker os en god Tour de Valgfest, og beder os hilse de andre partier. Ja, altså lige på nær Liberal Alliance. 

 

“Hvis bare du snakker med mig, kan jeg få dig langt i livet som journalist.”

20251119_TENDENS_Valg_0730.jpg

EN KEDELIG MIDTE  

Spidskandidaten for Moderaterne, Polly Dutschke, har tidligere fortalt os, at der ikke er energi til en valgfest hos dem i aften, så næste stop bliver Radikale Venstre. 

   

Til mange af de andre valgfester har vi en nogenlunde idé om, hvad der venter. Men hvordan fester man som Radikal?   

 

Eller lige præcis én ting er vi ret sikre på, at de ikke gør sig i længere. Desværre når vi dog aldrig at få afklaret, hvorvidt der stadig bliver placeret skyldige hænder på uskyldige lår.   

 

Det viser sig nemlig, at festen på Flux i Frederiksgade er privat på trods af den offentlige Facebook-begivenhed. Vi må håndtere en afvisning.   

 

Vi går derfor videre mod det mest lovende punkt på ruten, nemlig Socialdemokratiets fest i ungdomslokalerne på Amaliegade. Til vores store skuffelse møder vi dog kun livestreameren Kristian Sommer i form af et kæmpe banner på en indtil videre tom bygning.  

 

Vi må videre. 

 

 

  

GUCCISLIPS PÅ LOULOU  

Et sted, vi ved ikke vil skuffe, er Liberal Alliances valgfest, som (selvfølgelig) finder sted på LouLou nede ved åen. Partikassen har angiveligt fået et ordentligt knæk for at leje den luksuriøse natklubs lokaler her på en tirsdag aften, hvor resten af byen ser landskamp.   

 

Herudover er vi blevet fortalt, at man har været så gavmilde at invitere Konservative, Venstre og Danmarksdemokraterne med til valgfesternes svar på det borgerlige konvent.   

 

Da vi træder ind på LouLou, er resten af den blå familie dog ikke mødt op endnu. Det er til trods for, at der har været fri bar tidligere på aftenen. Og for at sige det ligeud er de fine båse ikke fyldt op, som de plejer.  

 

En tung cigarrøg leder os ud under varmelamperne.   

Her står de. 

   

Helt som vi havde forestillet os. Med jakkesæt, Gucci-slips og blanke hurtigknepper-sko, ligner de alle hinanden.   

Søren Jensen, et af partiets unge håb her i Aarhus, læner sig anspændt op af et bord.  

 

Han har placeret sin telefon op ad sin drink, for at følge med i resultaterne, der langsomt ruller ind.   

Ved siden af Søren står en ung mand og drikker en negroni.   

 

“Man er vel hedonist,” siger han ufortrødent.   

 

Uden at ville afsløre for meget om partiets pengekasse, bekræfter den unge mand, at der er blevet brugt på den gode side af 20 løg på aftenens festligheder.  Han fortæller velvilligt om sit store netværk i ungdoms- og landspolitik.   

 

“Hvis bare du snakker med mig, kan jeg få dig langt i livet som journalist.”  

 

Intet tyder på, at den blå familie dukker op i den nærmeste fremtid, så på trods af en yderst gavmild kilde, må vi lede videre efter andre fester.   

 

Vi beslutter os for at give Socialdemokratiet endnu en chance. Måske er de bare lidt sent på den. Men heller intet held denne gang. Hvor gemmer de sig? Ifølge deres begivenhed, bør der være godt gang i en buldrende efterfest lige nu. 

HVOR FANDEN ER BUDDE?

Selvom vores netværksrige kilde fra LA ikke kunne hjælpe os med Socialdemokratiets hemmelige lokation, forlod vi ham ikke uden at få noget brugbart med videre.  

  

Han nåede lige at hviske til os, at Venstre Ungdom holder til i deres lokaler på Fredens Torv, men da vi møder op, adskiller en låst port TENDENS fra Venstre.  

  

Ingen af knapperne giver pote, så vi kredser os om bygningen, indtil vi får øje på noget, der ligner en valgfest på første sal. Desværre står der en mur omtrent på størrelse med Ellemanns løftebrud imellem os og festen. 

  

Her står vi overfor en beslutning. 

 

På trods af udsigten til en forstuvet ankel og ødelagt kamera lander vi på den anden side af muren intakte. Netop som vi når frem til hoveddøren, er den unge regionsrådskandidat Nana Marie Muhlig på vej ud. Det lover ikke godt, at hun allerede forlader festen, men hun giver os – til vores store lettelse – lov til at gå derop.  

  

Allerede på trappen bliver vi mødt af lugten af brændte popcorn og et TV, der er skruet op på fuld drøn. En lang gang fører os til et lokale, hvor 10 til 12 mennesker sidder samlet omkring et bord. Et par tomme Shaker Sport-dåser ligger hist og her. Anders Foghs selvbiografi står på hylden.  

  

Sammen med to andre sidder byrådskandidaten Emil M.D Christensen ved en computer og følger med i resultaterne. Alle med det samme trætte blik. Hans fingre kører ivrigt rundt på tastaturet, hvor han konstant refresher efter bedre tal.   

  

“Ej, hvor ville jeg græde, hvis jeg var Mette Frederiksen,” udbryder den ene efter at have set de røde rivalers foreløbige stemmetal i resten af landet.   

  

Glæden over sossernes nedgang er dog kortvarig, da tallene fra Aarhus tikker ind:   

  

“Siger de, at Winnerskjold går frem?” lyder det fra en. 

  

Og “Hvor fanden er Budde henne?” fra en anden.  

  

Den i forvejen sobre stemning bliver med det samme endnu mere ædru. Det ligner endnu en socialdemokratisk konge her i byen.   

  

Folk forlader så småt festen til fordel for nattesøvnen, og det samme gør TENDENS.  

  

Men med udsigten til at feste med bykongen og en sidste chance for at medvirke i Krillethon, drager vi igen mod Socialdemokratiet.  

  

Tredje gang må være lykkens gang her lidt i midnat.   

  

Men dørhåndtaget opfører sig fortsat modstridigt.    

  

Ingen bykonge.   

  

Krillethon virker som et rygte i natten.   

  

Efter en hel aften på jagt efter demokratiets store festdag står vi alligevel tilbage med en tom fornemmelse.   

  

Fra baggårde til natklubber, kikærtegryder til cigarrøg, må vi konstatere, at den helt store valgfest udeblev for os i aften.   

  

Den findes måske derude et sted. Eller også er politiske fester bare ikke så crazy, som Uffe Elbæk har fået os til at tro. 

bottom of page