TENDENS besøger, hvor vi besørger
Tekst: Addie De Lamotte
Foto: Anders Wolff Madsen
Samfund | 08/04/2026 | 15. udgave
En feltreportage fra byens mest oversete kulturinstitutioner. Jeg besøger seks af Aarhus’ offentlige toiletter, vurderer dem efter femstjerneskalaen og undersøger, hvad de egentlig fortæller om byen. Hvert toilet anmeldes efter tre kriterier: Renlighed, kultur og om lortet overhovedet fungerer.
Toiletvandringen starter ved Aarhus Banegård. Når du stiger af letbanen her, mødes du ikke kun af et hav af mennesker og Wolt-bude, men også af et lille udhus i dejlig kommunal 00’er stil. Det ligner en reklamesøjle med et lille halvtag i glas, der minder om en kasketskygge. Måske et indbydende sted at stå i læ for regnen. Eller man kan i hvert fald stå der og måske kigge på reklamen for Andel Energi på siden og blive mindet om sin elregning.
Da jeg ankommer, kan jeg se, at toilettet er i gang med en automatisk vask, og det er jo dejligt og betryggende. Jeg når helt at glæde mig til at møde et rent toilet. Men så venter jeg. Og venter. Og venter. Jeg må ikke komme ind. Min første offentlige toiletoplevelse er låst inde.
Ved siden af toiletbygningen, op ad nogle strømkasser, finder man det alternative toilet: En lille pøl under et Free Palestine-klistermærke.
AARHUS BANEGÅRD
Renlighed: ?/5
Kultur: ?/5
Fungerer det: -10/5 0/5
STJERNER: EN LORTESTART
Ved Ingerslev Boulevard på Frederiksbjerg ligger et lille hus helt magen til det forrige. Men her kan døren faktisk åbne!
Jeg havde sådan glædet mig til at se toiletvægge prydet med klistermærker, kærlighedserklæringer og kunstnerisk udfoldelse. Mærke følelsen af at leve i et mangfoldigt samfund, hvor nogle med blot en kuglepen opfordrer til politisk ageren, og andre tegner penisser. Men så heldig er jeg ikke. Som det offentlige toilets svar på et røvgevir, er der kun én krusedulle i tusch på døren.
Her er alt for sterilt. Hygiejnisk er jeg lykkelig. Jeg føler mig tryg, grebet, set og hørt, men her mangler kultur og liv.
Jeg kan forestille mig, at her er lidt mere trafik, når det bliver petanquesæson. Eller om lørdagen, når der er gang i markedet. Gad vide om folk også poster en story herinde fra? Måske ikke på Instagram.
FREDERIKSBJERG
Renlighed: 4/5
Kultur: 1/5
Fungerer det: 5/5
3,5/5 STJERNER: FUNKTIONELT
MEN KULTURFORLADT
Måske du før har været på HeadQuarters. Eller også ved du, hvor rådhuset ligger. Jeg besøger i hvert fald toilettilbud nummer tre tæt på Rådhusparken. Og det går allerede godt fra start af.
Den skønne automatiske dør vælger, at den ikke vil lukke. Jeg har helt glemt at fortælle jer, at dørene altid laver en frygtindgydende lyd, når den lukker og åbner. Mekanisk og højlydt, så du kan altså ikke gå ubemærket ind på toilettet. Og det hele sker i slow motion. Så hvis du virkelig skal tisse, så skal du helst sætte ekstra 30 sekunder af, inden du hiver buksen ned.
På dette toilet er der tegn på, at kultur har været til stede. Et tyndt lag maling dækker nogle lidt uinspirerede graffitiværker, hvis man overhovedet kan kalde dem det. Der var i hvert fald en, der engang skrev sit navn her.
Brugstegnene fylder dog mest. Her er renset for liv, men ikke som sådan renligt. Mit øje fanges af de brune plamager på væggene. Så ville jeg hellere distraheres af krusseduller. Man kan spørge sig selv, om pengene er blevet brugt rigtigt.
RÅDHUSPARKEN
Renlighed: 1/5
Kultur: 2/5
Funger det: 2/5
2/5 STJERNER: BRUNE STREGER
Hvis du er fra Aarhus, er der stor chance for, at du har besøgt toilettet i Mølleparken. Det er jeg ikke, så det er mit første besøg. Stor skuffelse. Jeg havde hørt mange historier –ikke gode, men underholdende historier.
Desværre var toilettet ude af drift under mit besøg. I Aarhus tisser man åbenbart ikke om mandagen.
Jeg kan forestille mig, at man i en presset situation ville være nødsaget til at gøde de meget tørre buske ved siden af toilettet. Eller hvis man har udstyret: benytte sig af pissoiret.
Pissoiret, som er en sort brutalistisk, frygtindgydende lille klods i metal. Der er en rest af et kunstværk bagpå, men her har man igen været dygtige til at fjerne al kultur. En graffitikrokodille er skrubbet halvt væk. Det sidste kød på en kulturel toiletknogle.
MØLLEPARKEN
Renlighed: ?/5
Kultur: 1/5
Fungerer det: 0/5 1/5
STJERNER: AARHUS ER UDE AF DRIFT
Jeg må indrømme, at jeg havde en del fordomme om toilettet ved Åen. Nogle negative associationer, hvad angår renlighed. Men det er ikke tilfældet her. Dette toilet er en tro kopi af alle de andre.
Jeg bliver dog her mødt af en dejlig duft af kemikalier og hårde rengøringsmidler, idet døren åbner sig med sin mekaniske torden. I denne setting virker lugten næsten ligeså beroligende som æteriske olier. Her er dog ikke en eneste kunstnerisk plet at se.
Alle disse indtryk går stik imod alt, jeg havde forestillet mig, og jeg må indse, at jeg har dømt åen for hurtigt. Sorry, Åen.
ÅEN
Renlighed: 5/5
Kultur: 0/5
Fungerer det: 4/5
3,7/5 STJERNER: ALT HVAD ET OFFENTLIGT TOILET SKAL VÆRE, MEN IKKE ALT DET KAN VÆRE.
Et sted mellem religion og burgers til 130 kroner befinder det sidste toiletbesøg sig. Foran Domkirken ses forretningsmandens svar på det offentlige toilet. Wall Street-toilettet. Euroman-toilettet. Det ligger som sagt lige ved Domkirken og foran en tidligere bank, som nu er en foodhall med junkfood til himlende millenial-priser.
Her ligger det nye svar på det offentlige toilet. Toiletkultur gentrificeret.
Dette er ikke kun et designtoilet, men også et hightech, digitaliseret toilet. Man kan kun komme ind på toilettet ved at sende en sms. Nu ved kommunen lige pludselig, hvornår JEG skal tisse. Har de mon i sinde at sælge mine tisseinformationer videre?
Indretningen er også luksus med solnedgangsorange vægge og runde spejle. Men på den anden side af de tunge trædøre finder jeg de hidtil mest beskidte toiletter på ruten. Luften er tung og lugter af vådt træ. Lidt dejligt? Jeg forventede næsten at blive mødt af en gusmester a la ham der fra The Bachelor, som legede viking. Men her er bare beskidt og ingen gusmester til stede.
DOMKIRKEN
Renlighed: -1/5
Kultur: 3/5
Fungerer det: 5/5
2/5 STJERNER: LÆKKERT YDRE, ULÆKKERT INDRE
Meget kan siges, og meget har jeg sagt, om de offentlige toiletter i midtbyen. Jeg er på mange måder glædeligt overrasket, hvad angår renlighed på de lokationer, hvor jeg havde forventet det stik modsatte.
Men. Skuffet er jeg over manglen af kultur. Jeg havde forventet kunstneriske oplevelser, abstrakte og simple, men det eneste, jeg fandt, var (nogenlunde) hvide vægge. Er det for meget forlangt, at man gerne vil have en kulturel oplevelse, imens man skifter sin tampon?
TENDENS har forelagt Aarhus Kommune kritikken. De gør opmærksom på, at de kun drifter to ud af de seks toiletter, vi har besøgt (Ingerslev Boulevard og Domkirken).
Det er virksomheden AFA Decaux, der står for de resterende. Til kritikken om rengøring svarer kommunen: “Vi tager rengøring og vedligeholdelse meget seriøst, og at der føres tilsyn flere gange om ugen.” Til kritikken af SMS-systemet ved Domkirken svarer de desuden, at de ikke opbevarer borgernes tisseoplysninger, og at de ikke har fået nogen henvendelser fra telefonløse borgere, der ikke kan komme ind.
TENDENS har også forelagt AFA Decaux kritikken. De oplyser, at “opgaver håndteres inden for aftalt responstid” og at “det ærgrer os, hvis borgere i Aarhus kan have en dårlig oplevelse på de offentlige toiletter, vi drifter for kommunen.”