Aknen påvirkede Christians hoved udenpå og indeni: “Det gjorde fucking ondt. Men der var også meget skam over det.”
Tekst: Christian Krejler Nobert & Nanna Baunbæk Jensen
Foto: Rebecca Krogh Mortensen
Liv | 22/03/2024 | 7. udgave
Det føltes som om hans hud konstant brændte, men det var især skammen, som mærkede ham. Fra Christian Juul Randers var 14-16 år, oplevede han voldsomt akne i ansigtet og hovedbunden.
​

Prøv at forestille dig dette scenarie:
En 15-årig dreng spiller mur med sine venner i folkeskolen. Det der boldspil, du ved, hvor man skiftes til at skyde en bold ind i muren til hinanden.
Det lyder som et frikvarter for en normal folkeskoleelev, men han skiller sig ud. For han har akne. Ikke akne som i ”jeg-har-tre-bumser-akne”, men rigtig akne. Hans ansigt er dækket af røde cyste-lignende kugler fyldt med betændelse, som altid føles som om huden brænder.
​
I skolegården skyder en af de andre fodbolden ind i muren, og den rammer tilbage i Christians ansigt. Det er lige dele uheldigt og tilfældigt, men Christian mærker en stor smerte i hans kind. Bolden ramte et område i ansigtet, som var særligt ramt af akneudbrud. Christian kigger ned på bolden, og kan se at der er kommet betændelse fra hans ansigt på bolden.
Ingen siger noget, og det er næsten det værste ved situationen.
​
“Det gjorde fucking ondt. Men der var også meget skam over det.”
​
Selvom den fysiske smerte gjorde ondt på Christian, var det som regel de stille blikke, der gjorde mest ondt på ham. Når han var blandt andre mennesker, kunne han mærke, at andre ikke så ham, som han selv gjorde. Folks øjne blev lige lidt større end de burde, når de kiggede på ham. Han fornemmede meget ubehag over, at hans udseende var så langt fra deres.
​
Det var den virkelighed 24-årige Christian oplevede, siden han i 4. klasse fik sine første bumser. Det skulle senere vise sig at være voldsom akne. Udbruddet Christian fik, var langt værre end størstedelen af befolkningen oplever i deres ungdomsliv. Ikke nok med de voldsomme udbrud i ansigtet, ramte det også hovedbunden:
​
”Nogle steder faldt mit hår ud. Jeg fik nogle meget store skaldede pletter i hovedbunden, der oprigtigt lignede pletskaldethed.”
​
Han havde ikke lyst til at gå udenfor en dør uden en kasket, som både var et forsøg på at dække pletterne og den skam, der fulgte med.
​
Christian oplevede ikke, at han fik kommentarer på aknen, der plagede hans ansigt og hårbund, men blikkene gjorde ham konstant opmærksom på, at aknen var det mest prominente ved hans ansigt:
“Jeg tror ikke, at nogen har sagt noget direkte til mig, men man kan godt se, når folk kigger. Det skaber en enorm skam. Man føler sig lidt som rumvæsenet, der lige er landet på jorden.”
​
”Nogle gange kan det være nok bare at sige det højt”
Akne er en særlig sygdom. Den er er meget udbredt blandt befolkningen, men nogle har den misforstået opfattelse, at det kommer på baggrund af usund livsstil. Christian har selv haft oplevelsen af at blive belært om at droppe pizza og andet junkfood for at formindske aknen:
​
”Jeg diskuterede med en kammerat, som mente, at det skyldes, man spiser pizza. Jeg måtte sige til ham, at han skulle holde sin mund. Fordi jeg har altså været igennem hele forløbet. Og jeg ved, at det ikke har noget med det at gøre.”
​
Og selvom det har en mindre effekt at skære fedtholdig mad fra, er den mest effektive måde at slippe af med akne på, at bruge medicinen isotretinoin - bedre kendt som ”iso”. Den fungerer ved at hæmme ens talgkirtler, så der ikke dannes betændelse i huden.
​
Bivirkningerne ved medicinen tager dog hårdt på kroppen. Den bliver tørret ud og sætter leveren på overarbejde da den skal bearbejde giftstofferne fra medicinen.
​
”Det er nogle kapsler med medicin i, der gør at huden tørrer fuldstændig ud. Så den tørrer også alt fedtet ud og gør, at betændelsen ikke kan leve. Man tørrer så meget ud, at huden bliver en gold ørken.”
Christians rejse imod aknen har været lang for ham. Han har været gennem flere kure med ”iso” og laserbehandling. Han er nu sluppet af med aknen og størstedelen af arene, der har mærket hans ansigt og selvværd siden folkeskolen.
​
Men han kan stadig mærke hvordan årene med voldsom akne, påvirker ham i dag:
​
“Jeg havde måske nogle at snakke med dengang, hvis jeg ville. Men det gjorde jeg bare ikke. Det er nok i virkeligheden det, der har gjort, at det har fulgt med mig.”
​
For at andre ikke skal opleve samme skam, der følger med den tunge stilhed, mener Christian, at man bør snakke mere åbent om det.
​
“Det kunne bare være en kort samtale ved hudlægen. Så kan de komme med nogle betryggende ord om, at det nok skal gå. Nogle gange kan det være nok bare at sige det højt.”


