LEGO-passion førte til kvadratmeterkaos – 150.000 kroner senere er legen stadig god
Tekst: Max Frandsen & Tobias Hørning
Foto: Carl Stubkjær Ravnbak
Kultur | 08/04/2026 | 15. udgave
LEGO er efterhånden blevet et stykke kulturarv, som de fleste alle danskere kan genkende. Men for nogen betyder de små klodser mere end som så. På en gård i Nordjylland har TENDENS besøgt LEGO-samleren Thomas Eriksen til en snak om samlergenet, dybe universer og lykken ved en fuld reol.
“Til sidst sejlede lejligheden så meget, at jeg kun kunne gå mellem reolen og sengen. Jeg kan huske, jeg tænkte: ‘Nu kan jeg ikke være her mere.’”
I 2023 blev Thomas Eriksen presset ud af sin lejlighed i Klokkerholm i Nordjylland. Ikke af sin udlejer eller af sin vicevært. Men af sin LEGO-samling.
Den var vokset til et punkt, hvor den – som en selvoptaget sambo – havde sat sig på alt, hvad der lignede plads i den lille lejlighed.
I dag er han 41 år og ejer LEGO for omkring 150.000 kroner. På gården i Mylund uden for Brønderslev, hvor han nu bor, er der frit lejde for klods-manien. I stuen bugner to glasskabe af cirka 50 forskellige LEGO Ferrari-modeller i et udvalg af størrelser og farver.
Den røde tråd
Spredt i en hob af flyttekasser og bedrollers ligger yderligere 450 LEGO Star Wars-sæt, som han endnu ikke har fået sat i glas efter flytningen. For Thomas er de hovedattraktionen i samlingen.
“Star Wars var jo med til at redde LEGO, da de havde en svær tid i starten af 00’erne,” fortæller han begejstret.
Læg dertil en samling af 2.500 DVD’er minutiøst organiseret og stablet fra gulv til loft, så væggene forsvinder bag filmenes farverige rygge.
Det er som at træde ind i en tidslomme til en privat Blockbuster-butik fra 00’erne på steroider. Men for Thomas handler det om mere end at hoarde. Det handler om at åbne døren til et univers. Om at kravle derind og blive der.
“Jeg tror, jeg bliver draget af de store, dybe universer, hvor man kan være i lang tid ad gangen. Hvor der er en rød tråd, der går igennem.”
Som barn satte Thomas vækkeuret til klokken 02 om natten. Han skulle op at se Formel 1-løb fra fjerne verdenshjørner.
Han lærte kørerne og deres hold at kende. Satte sig ind i tingene. Om dagen så og genså han Star Wars-filmene i en konstant cyklus. Kærligheden til universet lagde grobunden til et indre liv, som stadig er der.
“Jeg kan jo se et enkelt klip fra de film, og så bliver jeg sendt tilbage til dengang, jeg var 10 år.”
Uimodståelig Interceptor
Når det blev juleaften i barndomshjemmet, måtte forældrene nøje udtænke gaveåbningen.
Stak de den 12-årige Thomas en rektangulær LEGO-æske, tung på den helt rigtige måde, klingende af den velkendte, raslende lyd af små plastikklodser, kunne de godt give afkald på hans opmærksomhed resten af aftenen. Han satte sig til at bygge og glemte alt andet omkring sig.
Morens arbejde ved Fætter BR i Aalborg betød, at Thomas svømmede i LEGO. Så meget, at han ikke kan pege på, hvilket sæt, der var hans første. Men han husker én model som sin barndoms hellige gral.
“Da LEGO UFO-serien kom, var jeg 12 år, og gik selv og sparede sammen, så jeg kunne købe det på rabat, når vi engang skulle til Tyskland. Der var en Interceptor som jeg syntes var rigtig, rigtig fed.”
Interceptoren var i sin kosmiske storhed et hurtigtfarende, missilformet rumskib, som talte til det 12-årige legebarn. Den kropsliggjorde den samme fart som Formel 1-bilerne i fjernsynet.
Rumskibet blev tilføjet til samlingen, og Thomas’ verden drejede sig i de dage om LEGO.
“Jeg elskede at samle det, og jeg elskede at lege med det. Jeg elskede også at udstille det, så jeg havde mange fulde reoler. Det har altid været en del af mig.”
Og dog. Da Thomas var 15 år, ville han pludselig hellere rode med knallerter med sine brødre, og inden længe ventede en læreplads som mekaniker, der skubbede LEGO-samlingen til en støvet afkrog af det gamle børneværelse.
Galaktisk genoplivning
Det skulle vise sig at blive Dødsstjernen, en gigantisk månelignende rumstation fra Star Wars, der genoplivede samlermanien.
Efter en længere periode med legetøjstørke genopstod en interesse hos to af hans tætte venner i 2017, og der gik ikke længe, før Thomas blev lokket med.
Lommerne var blevet dybere, så der var frit valg på alle hylder. Thomas ville ikke nøjes.
“Jeg var jo vokset op med Star Wars-filmene, så til sidst måtte jeg bare eje den ultimative samlerudgave af Dødsstjernen.”
Eventyrlysten bed sig fast, og inden længe voksede kollektionen. Det første år brugte han 25.000 kroner. Med så hastigt et købetempo, opstod et problem af praktisk karakter.
For pludselig var 68 kvadratmeter ikke nok. Der var LEGO fra top til bund i den treværelses lejlighed i Klokkerholm – en by nordøst for Aalborg – hvor det ene soveværelse var reserveret til stakke af LEGO-kasser og DVD’er. Thomas endte med at praktisere reol-tetris.
“Til sidst købte jeg simpelthen endnu en reol og monterede hjul under den. Så kunne jeg køre den rundt i værelset og stille den foran døren, når jeg var derinde.”
Typisk flytter folk, når børn kommer til, men for Thomas var der ingen familieforøgelse. Dog kom barnet frem i ham selv.
Gården i Mylund blev derfor starten på et ny kapitel i Thomas’ liv. En lille perle kalder han den selv. For her er plads til, at samlingen kan formere sig.
Regneark og dobbeltkøb
LEGO-samlinger formerer sig ikke kun i Mylund. Der findes også LEGO-fællesskaber på sociale medier. Thomas er selv administrator i Facebook-grupper med flere tusinde klods-entusiaster.
På grund af den store interesse har spekulanter fået øjnene op for et lukrativt videresalg, som det eksempelvis også sker i Pokémon-verdenen.
Her handler det om at købe eksklusive produkter, der pakkes ind i bobleplast, gemmes væk og langsomt stiger i værdi.
Men for Thomas er det ikke det, der driver interessen. Når han sælger et sæt, er det snarere, fordi han har flere identiske.
Faktisk har han begået nok ubevidste dobbeltindkøb til, at han nu er kommet på en idé til at komme problemet til livs:
Et Excel-ark på hans iPad, hvor han holder overblik over serienumrene på sine 500 sæt.
Når han alligevel kommer til at købe noget uden at få tjekket regnearket, ryger det tilbage på markedet.
Økonomisk gevinst er altså ingenlunde motivationen. Der ligger rettere en stolthed i at have samlet så mange objekter med så meget affektionsværdi. Som et personligt værk.
“Jeg har brugt omkring 150.000 kroner på LEGO og over 100.000 kroner på DVD’er, og det er jo penge, man kunne have brugt andre steder. Men jeg er stolt af at være samler. Når folk ser mine DVD’er, siger de, at jeg har flere titler end Blockbuster. Og det tror jeg faktisk, jeg har!”
Samlerarv
Det sker, at familie og venner bliver benovede ved mødet med den gigantiske samling. Og Thomas stikker da også ud fra mængden.
For det kan være svært at få øje på det store samlergen hos de andre i familien. Tja, faren samlede godt nok på oversavede træstumper til hypotetiske gør det selv-projekter, og Thomas har da også en niece, der er glad for LEGO Friends. Men ikke noget, der nærmer sig samme udstrækning.
“Eller jo!”
Han tøver.
“Egentlig min farfar. Han samlede på små cykler, der var lavet af ståltråd. Og kasketter! Og ølkapsler. Jeg arvede faktisk også alle de der cykler, da han døde. Det kan sgu godt være det er ham, jeg har det fra.”
Arven lever videre i den lille perle i Mylund udenfor Brønderslev, hvor stakke af LEGO-æsker tårner mod tegltaget, mens DVD-samlingen favner fra væg til væg.