Liv | 08/10/2026 | 17. udgave
FIGHT CLUB I LYSTRUP
TENDENS er taget fra Aarhus til forstaden Lystrup for at mødes med fire mænd, der har en klub, som ville gøre Tyler Durden fra “Fight Club” stolt. Det er roligt og jysk, når de snakker. Og når de skal slås, er der fuldstændigt stille i Anders’ garage.
TEKST: Dines Gammelgaard Volt & Mathilde Eggertsen
FOTO: Albert Egebro Therkelsen
Der findes en klub kun for de indviede lidt uden for Aarhus. Her bliver der slået til og på hinanden. Fysisk og verbalt. Der er rapmusik og svedige mænd i shorts.
Velkommen til Anders Sørensens garage.
Da vi går ind i det rolige parcelhuskvarter i Lystrup, kører der en bil forbi. Det er Anders’ kone og deres to små børn. Hun smiler og siger: “Anders skulle lige putte den lille, men han kommer om 5 minutter.” I kvarteret er der tætklippede hække og en nabo, der luger ukrudt overfor.
Det ligner enhver anden garage med stiger, en rodebunke og en stor kummefryser tæt ved døren, der fører fra garagen ind til huset. Men der er lagt skumgummimåtter ud. Den slags man sagtens kan tåle at falde på.
Anders kommer ud og hilser pænt på os. Han er en venlig mand i 30’erne og har en umiddelbar ro og overskud over sig. Da alle fire af klubbens mænd er ankommet og har udvekslet et par vittigheder, går løjerne hurtigt i gang.
"TO MERE"
Inden træningen for alvor går i gang, bevæger Anders sig hen ved siden af kummefryseren for at fumle med noget, der sidder under loftet. Det ligner et digitalur. Det starter ved tre minutter, bipper, og efter to et halvt minut bipper den igen for at indikere, at der er tredive sekunder tilbage af øvelsen.
Og så begynder de at træne kickboksning. Først med opvarmning for at få musklerne i gang. Derefter påføres tandbeskyttere, håndbind, boksehandsker og skinner. Akustikken i garagen får smældene til at lyde høje. De går til den. Selvom slagene ser og lyder hårde, er der en tydelig respekt mellem træningskammeraterne.
“Fordi det kan gå galt, passer vi også mere på hinanden. Det er jo ikke fordi, vi går ind for at skade hinanden,” siger Nichlas, mens mundbeskytteren hænger ud af mundvigen.
Teknik øves i en halv time med motiverende udtryk, der flyver rundt, såsom “to mere” og “sådan”. En af mændene laver lydeffekter, hver gang han rammer et velplaceret slag på puden, der holdes foran modstanderens krop. Det er et stille nabolag kun afbrudt af hård hiphop og fyre, der stønner, når de slås.
STILHED FØR STORMEN
Måtterne, udstyret og hinanden er det, der er afgørende for deltagerne. Det er ikke placeringen eller rummet.
Nichlas Pilgaard er en af de fire mænd, som sætter fødderne på måtten i Anders’ garage. Han har været med før garagen blev til samlepunktet for en Messenger-gruppe på 40 medlemmer. Førhen var de alle tilknyttet Lystrups sportsklub. Klubben havde lejet sig ind i
Termas lagerbygning på Hovmarken 4 i Lystrup, men efter en udvidelse af firmaet blev sportsklubben lukket ned. Det blev startskuddet for kickboksning i garagen, og Anders købte alt udstyret til billige penge.
“Jeg synes, det er irrelevant, om træningen er i Termas gamle lagerbygning som tidligere. Selvom vi er i en garage, giver det mig det samme.”
Ingen af dem, som kommer i garagen, betaler kontingent eller lignende. De løse rammer har aldrig været en begrænsning for seriøsiteten, respekten og alvoren i træningen. Men fællesskabet var og er det, som gør, at porten til Anders’ garage hver onsdag forsat bliver kørt op.
I KAMPENS HEDE
Sidste etape står på sparring. Her er der frie tøjler. Ingen vilde slag til hovedet, men ellers viderefører de energien fra den tekniske del. Desuden bygges der ovenpå, idet de benytter hele garagen, som var det en boksering.
“Det giver sådan en ro, selvom det kræver, at man er meget fokuseret. For ellers bliver man slået i hovedet,” fortæller Nichlas Pilgaard, som har erfaret effekten af manglende koncentration på egen krop. Han har været trofast fighter i garagen siden start juli 2025, hvor måtterne blev lagt for første gang.
“Det giver sådan en ro, selvom det kræver, at man er meget fokuseret. For ellers bliver man slået i hovedet”
Det er stadig Anders, der styrer de tre fighters. Han beslutter, hvornår de skal skifte sparringsmakker, og hvornår der er en kort vandpause. Anders udfordrer de andre drenge i nærkamp. Fere gange tvinger han dem ned at ligge. Deres ansigtsudtryk viser, at de er frustrerede. Ikke fordi han er for meget, men fordi han udmanøvrer dem teknisk og fysisk.
Sveden pibler ned af dem, og gør dem mere gennemblødte end den lette regn udenfor ville kunne formå. Vejrtrækningen bliver tungere for hver omgang.
“Vi kommer hinanden ved”
Udover at være i god form skal man også have et mentalt overskud til at forudse, hvornår det næste slag kommer og reagere med reflekser lig en racerkørers. Det kunne tænkes, at træningen giver nogle redskaber, man enten kan bruge, hvis man kommer op og slås eller til at stille op til en “rigtig” kamp. Men da Anders bliver spurgt, siger han, at det bare er for sjov. “Så kommer vi hinanden ved,” siger Anders. Ti minutter tidligere hamrede han en af de andre i gulvet.
Træningen er slut. Handskerne ryger af, vandflaskerne kommer frem, og stemningen er igen mere som en flok venner i en garage end hårde fighters.
“Det er bare hyggeligt med boys. Vi kommer ned og slås lidt,” lyder det fra Nichlas, som allerede ser frem til næste onsdag, hvor endnu en omgang tæsk står i kalenderen.