top of page
Tendens fotos med hende fra RGU - 13.jpeg

​Samfund   |   08/10/2026   |   17. udgave

PASTA, POLITIK OG POPKULTUR:

UNGDOMSPOLITIKERNES VENNEBOG 

Anders Sanggaard og Liva Rask Amonsen kender ikke hinanden. De er begge to aktive i Aarhus’ ungdomspolitiske miljø. De kommer begge fra kernefamilier med én søskende, de har dyrket  sport på eliteniveau, blev skadede, og går nu på Aarhus Universitet. De er begge i tyverne, og når de skal slappe af, gør de det i sengen med en god serie.

TEKST: Frida Karla F. Langford & Jessica Nicole T. S. Pedersen 
FOTO: Olivia Rask Rosager

ANDERS SANGGAARD, LOKALFORMAND I LIBERAL ALLIANCES UNGDOM I AARHUS 

 

Anders sidder ved sit runde træspisebord og drikker et glas vand. Han drikker ofte og må tit fylde det op igen. 

​

Hans lejlighed, som han deler med to venner, har et køkken-alrum med fjernsyn, hvide vægge og en grå sofa. Han er hjemme i dag, men det betyder bestemt ikke, at han hviler på laurbærrene. Hans kalender er fyldt, og lige nu går meget af tiden med at gå på femte semester på jurastudiet på Aarhus Universitet. 

Lyt til artiklen her:
00:00 / 07:40

LIVA RASK AMONSEN, KONTAKTPERSON FOR RØD GRØN UNGDOM I AARHUS​

 

Duften af te hænger tungt i luften hjemme hos Liva. Hun bor i en lille etværelses lejlighed med mange unikke ting på væggene. Idet man træder ind ad døren, har man overblik over hele lejligheden.  

​

Sengen er redt pænt, og tager man et lille skridt til venstre, står man midt i køkkenet. Det er ikke klassiske Ikeamøbler, som fylder i Livas lejlighed, men nærmere vintage og genbrugsmøbler. 

HVORDAN VAR DIN BARNDOM?

“Jeg er vokset op i middelklassen. Min far er gymnasielærer, og min mor er ingeniør. Vi boede i et parcelhus i en forstad til Aarhus. Det var en god opvækst, hvor der ikke manglede noget. Men mine forældre har altid haft krav og forventninger til, hvordan vi skulle opføre os og ment, at vi skulle tage os sammen i skolen. 

 

Mine forældre er ikke aktive i politik, men de har stærke holdninger. Så det har altid været spændende at sidde og diskutere politik over middagsbordet.” 

“Jeg er vokset op ude i Lystrup med min mor og hendes kæreste, som hun dannede par med indtil jeg var omkring 16 år. Senere hen er mine forældre så fundet sammen igen. Jeg har jo været lidt skilsmissebarn, men mine forældre har altid været gode venner, så det har egentlig været fint. Min storesøster har altid været progressiv og venstreorienteret. Hun skal helt sikkert have credit for, hvor jeg er politisk i dag.” 

HVAD ER DINE VIGTIGSTE POLITISKE MÆRKESAGER? 

“Den er svær. Men den første er at afskaffe topskatten. Den anden ville være en ensartet CO2-afgift.” 

“Det er at stoppe den økonomiske ulighed, der vokser. Vi skal øge vores velfærd endnu mere, så vi skaber et samfund, der er til gavn for alle og ikke kun for få personer.”

FORTÆL OM DENGANG DU FANDT UD AF, AT DU VAR LIBERALIST/SOCIALIST. 

“Jeg har været liberal længe før jeg vidste, hvad det ville sige. Da jeg var 14 år gammel, havde jeg været elitesvømmer i to år. Mit eneste mål i livet var stort set, at jeg ville vinde guld til det danske mesterskab. Men jeg fik en skade i mit knæ, og der brød min verden sammen. Det ledte til en kortvarig depressionslignende tilstand. Men så besluttede jeg mig for, at jeg måtte leve med smerten og skiftede stilart. Det gav mig en masse selvtillid og gjorde mig til en bedre svømmer. 

 

Den episode lærte mig, at man kan rigtig meget selv. Og at uanset hvor svær ens situation er, så er det i sidste ende op til en selv. Og det passer egentlig ret godt ind i min politiske ideologi. 

Jeg meldte mig ind i Liberal Alliances ungdom i starten af 2024.” 

“Begge mine forældre er venstreorienterede. Men der skete især noget med mig, da jeg startede på universitetet. Jeg fik en opvågning i forhold til ideologi og mit syn på verden.
 

Der var dog en begivenhed, der fik mig til at gå aktivt ind i politik; det forfærdelige terrorangreb den 7. oktober i Israel. Og især efterfølgende at finde ud af, hvad der foregår med Palæstina. Jeg blev ramt af en følelse af, ‘hvorfor fatter jeg først det her så sent?’”

HVORDAN SER DIN HVERDAG UD? 

“Min hverdag er meget forskellig. Mit skema svinger meget. Det vigtigste er at få læst det, jeg skal til studiet. Jeg er også tit til arrangementer i Liberal Alliances Ungdom. Og så kan jeg godt lide at drikke øl med mine venner og spille computerspil en gang i mellem.” 

“Jeg er på universitet omkring tre dage i ugen, hvor jeg læser en kandidat. Jeg har en bachelor i Nordisk sprog og litteratur. Ellers så sidder jeg herhjemme og læser. Sindssygt meget tid går jo med at lave politisk arbejde og få organiseret ting. Jeg har også en kæreste, som jeg har mødt gennem Rød-Grøn Ungdom.” 

HVAD GØR, AT DU FØLER DIG HJEMME I DIT HJEM? 

“Jeg har kun boet i lejligheden i et år, og jeg har ikke rykket så mange ting med. 

 

Jeg følte mig egentlig ret hurtigt hjemme. Det er ikke så meget tingene omkring mig, der definerer den følelse, men mere, hvordan jeg har det inde i mig selv. Når jeg har været væk fra Aarhus, føler jeg mig allerede hjemme, når jeg rammer Banegården.” 

“Jeg nyder virkelig at have mange ting omkring mig, der er smukke, men også ting som jeg synes repræsenterer en form for værdi eller ideologi. Jeg værner enormt meget om mit hjem. 

 

Det er virkelig vigtigt for mig, at det er en base og et sted, hvor jeg kan lade op og have det rart og dejligt.” 

HVAD ER DIT YNDLINGSSTED HERHJEMME?

“Her er lidt småt, så der er ikke så meget at vælge.Mit værelse er mit yndlingsrum, og det er også der, jegtilbringer mest tid. Jeg er særligt glad for min seng.”

HVAD LAVER DU, NÅR DU SKAL SLAPPE HELT AF? 

“Hvis jeg skal slappe af, så ligger jeg i min seng og ser Netflix – eller lidt reality en gang i mellem.” 

Tendens fotos med hende fra RGU - 14.jpeg

HVAD ER DIT YNDLINGSSTED HERHJEMME?

“Jeg kan godt lide at sidde i den her stol faktisk. Den er nice, fordi der er armlæn, og så er der en lille puf. Der sidder man godt og læser.”

HVAD LAVER DU, NÅR DU SKAL SLAPPE HELT AF? 

“Jeg sætter en dokumentar på, om noget jeg synes er spændende. Hvis jeg virkelig skal slappe af, så har jeg det med at sætte Matador på.” 

HVORDAN ER DINE SPISEVANER? OG HVAD ER DIN LIVRET? 

“Mine spisevaner skifter meget. Jeg havde en lang periode, hvor jeg bestilte rigtig meget fra Wolt, fordi jeg ikke kunne overskue at handle ind og lave maden selv. Ellers spiser jeg meget som andre studerende. Lige for tiden spiser jeg en masse pasta, fordi det er nemt.” 

“Jeg har en periode, hvor jeg laver sandwich med surdejsbrød. Tit laver jeg også kikærter eller salatbowls med lidt random ting. Jeg er ikke vegetar, men køber ikke selv kød. Hvis jeg er ude ved mine forældre, og de serverer kød, så spiser jeg det for det meste.” 

bottom of page