Kugler uden klæder
Tekst: Victoria Hestehauge & Simon Damgaard
Foto: Anders Wolff Madsen
LIV - 08/04/2026 - 15. udgave
Haslev Bowlinghal forvandles til en levende mosaik af menneskets mangfoldighed i sin mest grundlæggende udgave. Som en naturlig ramme for et fællesskab, hvor kroppen frisættes fra tøjets begrænsninger.
Lange striber af lys ligger som blanke spor ned ad de lakerede baner, hvor farverige kugler følges af koncentrerede blikke. En dyb, rumlende lyd afbrydes af det velkendte brag, da keglerne vælter for enden under en cykelforretningsreklame. Ikke en strike denne gang, men den digitale pointtavle fejrer alligevel forsøget med en lille animation.
I tilskuerområdet sidder Torben, Finn og Jens på deres håndklæder i grå plastikstole. Sammen med de andre naturister, med en gennemsnitsalder på omkring 70 år, bevæger de sig langsomt frem og tilbage og svinger kugler, mens tre medbragte radiatorer sørger for, at de ikke fryser.
For bare ti minutter siden havde alle tøj på. Nu er den eneste påklædning bowlingsko.
Denne forårslørdag har foreningen Danske Naturister lejet hele Haslev Bowlinghal. TENDENS har aftalt med 77-årige Torben Larsen, formand for foreningen, at følge bowlingarra-ngementet. Som gæster fra det såkaldte “tekstilfolk”, som naturister ynder at kalde de påklædte, gælder den samme begrænsede dresscode. TENDENS må derfor indordne sig og efterlade tøjet i entréen.
I ét med naturen
På højbordene foran bowlingbanerne står margretheskåle fyldt med chips – sour cream and onion, barbecue og franske kartofler med tilhørende fællesdip i form af salsa. Når de nøgne kroppe har sendt kuglen afsted mod keglerne, får de sig en lille snack at vente på.
Efter de første to runder, med et svingende niveau på bowlingbanen, melder nikotintrangen sig hos Torben og hans faste rygemakker, 71-årige Finn Pedersen. Vejrudsigten siger seks grader og blæst, men naturligvis undlader de jakken.
I baggården er både Torben og Finn enige i, at det bedste ved at være naturist er den fordomsfri tilgang til mennesket.
Torben var første gang nøgen i offentligheden på en strand i Tisvilde, hvor han mærkede en frihed, han ikke havde oplevet før. Nøgenheden tog greb om ham, og han gik i ét med naturen.
I dag nærmer Torbens naturistkarriere sig de 50 år, hvoraf han i de sidste otte år har stået i spidsen for foreningen Danske Naturister, som har 900 medlemmer på landsplan. Værdigrundlaget bag organisationen er kropsfrigørelse, ligeværd, velvære, fællesskab og friluftsliv. En naturist er nemlig defineret ved, at nøgenheden foregår i forbindelse med naturen. Men i disse koldere tider af året kan det være rart at rykke indendørs.
“Du kan parkere din sociale status udenfor. Du kan ikke score point på ret meget andet end din personlighed, og det er dejligt.”
“Det var en spirituel oplevelse, hvor jeg mærkede en korrespondance med naturen,” beskriver Torben.
Tekstilfolkets fordomme
Tilbage i bowlinghallen er Torben og Finns rygepause slut for denne gang. Varmen fra radiatorerne trækker dem tilbage mod banerne, hvor de andre naturister er nogle runder foran.
Pludselig lyder der et højt brag i hallen. I det øjeblik Finn svinger den syv kilo tunge, lilla kugle, glider den ud af hans tre fingre og flyver mod højbordene. Heldigvis ender ingen med en blå storetå. En latter breder sig i lokalet.
“For helvede, Finn,” udbryder Torben.
I dag mærker Torben ingen skam i sin naturisme, men sådan har det ikke altid været. Han var i flere år “skabsnaturist” af bekymring for de fordomme, der kan følge med til livet som naturist. Torben fortæller med ærgrelse i stemmen, hvordan tekstilfolket ofte misforstår naturister og opfatter det som noget seksuelt eller som om, de har skjulte dagsordener. Foreningens væsentligste formål er ifølge Torben at fjerne den misforståelse, som han mener, afholder tekstilfolket fra at få et mere naturligt syn på nøgenhed.
“Den nøgne krop er hele tiden en reklamesøjle for noget seksuelt. Sådan er det bare. Så det er hele tiden konteksten, der bestemmer, til hvilken side du falder,” siger Torben.
Og i dag er konteksten så bowling.
Ikke en swingerklub
Det lader til, at Haslev Bowlinghal, som i øvrigt er den eneste bowlinghal i Danmark, der faciliterer nøgenbowling, kun har én øl i hanerne. Alle de 13 naturister skal bede om at få hældt Grimbergen i deres pokalformede Grimbergen-glas. På nær én. Jens Rasmussen, som har medbragt dagens radiatorer. Han drikker Mokaï. Når man har fået konstateret glutenallergi, er det bedst at holde sig fra øllene.
Udover væsken i glasset, skiller Jens sig også ud fra gruppen i kraft af sin alder. Udenfor denne kreds vil Jens blive betragtet som en midaldrende mand, men som 49-årig er han tydeligt i den unge kategori.
Han er opvokset med naturismen gennem sine forældre, der tog på naturistcampingpladser og udlevede den frisindede livsstil. Jens kan ikke forestille sig et liv uden naturismen. Han er nøgen i stuen, i køkkenet og i haven. Det er kun i arbejdet som vicevært, at han må indrette sig efter tekstilfolkets verden. Men så snart han kommer hjem, smides uniformen.
“Når jeg har tøj på, føler jeg det som en spændetrøje. Tøjet strammer, og man kan se, hvor underbukserne og strømperne har lavet mærker ind i huden.”
Jens kommer til alle foreningens arrangementer, og han kører også gerne langt for dem. Alt fra fitness, svømning, vandreture og golf. Selv på sine ferier, går han ikke på kompromis med livsstilen, når han opsøger naturistcampingpladserne i Frankrig og Kroatien.
Ligesom Torben, afliver han desuden også fordommen om, at nøgenhed automatisk omhandler sex og frække intentioner.
“Tekstilfolket tror altid, at der er noget seksuelt i det, men jeg har aldrig set noget seksuelt herinde. Det er ikke en swingerklub.”
Ingen sprækkede bukserøve
Klokken nærmer sig 17. Efter tre timers nøgenbowling er det blevet tekstilfolkets tur til at svinge kuglerne. De sidste slurke Grimbergen bliver drukket, og keglerne rejses en sidste gang fordenne vintersæson. For Torben Larsen er arrangementer som disse en måde at holde fællesskabet i live på. Dog ærgrer det ham, at gennemsnitsalderen i foreningen er så høj, og at det er vanskeligt at tiltrække yngre medlemmer.
I dag vokser unge mennesker op i en kultur, hvor kroppen i højere grad bliver vurderet og eksponeret gennem de sociale medier. Men Torben mener, at unges tanker om den perfekte krop vil føre til en farlig glidebane, hvor flere forsøger at skjule kroppen, og hvor badeforhæng i svømmehaller og folkeskoleelever, der undlader at gå i bad efter idræt, bliver den nye normal.
Torben er slet ikke uforstående for tidens udvikling, og han anerkender, at unge mennesker i højere grad kan føle sig presset af kropsidealer, men han har alligevel et klart budskab til denne generation:
“Vær ligeglad. Fokuser mindre på den perfekte krop og mere på mangfoldigheden, så vil mange ting ændre sig,” fortæller Torben.
Arrangementet er nu slut. Håndklæderne samles op fra stolene, radiatorerne slukkes, og langsomt finder tøjet vej tilbage på kroppen. For et øjeblik føles det næsten uvant igen. Udenfor venter martsvejret og den verden, hvor tekstilfolket hersker og nøgenheden er undtagelsen.
Inden der siges farvel, vender Finn sig med et grin.
“Det gode ved at bowle nøgen er jo, at der i hvert fald ikke er nogen bukserøve, der kan sprække."