top of page

Voxpop:

Hvad er dit største ansvar

Lyt til artiklen
00:00 / 05:04

Katrine, 23 år - Arkitektstuderende

“Jeg synes, det største ansvar er klimaet, miljøet og verdens fremtid. De ældre generationer virker til at synes, at de er borte om noget tid, så de ikke behøver at bekymre sig om, hvornår klimakrisen løber løbsk. Det er vores generation, der står med ansvaret.

 

Jeg håber på at kunne tage ansvar som arkitekt. Store dele af CO2-udledningen kommer fra byggerier, så vores fokus skal være at transformere allerede eksisterende byggerier i stedet for at bygge nyt.

 

I hverdagen synes jeg, at jeg har et ansvar for, at folk i min omgangskreds, men også folk jeg møder tilfældigt på gaden, har det godt og er sikre. Hvis en falder, synes jeg, man har et ansvar for at gå over og sørge for, at de er ok.”

kathrine_1.jpg
manju_1.jpg

Manju, 30 år - Gartner 

“Jeg har lige for første gang i mit liv fået ordentligt meget ansvar. Jeg er lige blevet far. Det er det første rigtige ansvar, jeg har haft.  

​

Når man bliver far, har man et andet ansvar. Ikke kun overfor sig selv, men for alvor over for et andet menneske. Det er lidt specielt. Man kan være selvansvarlig på mange måder, men kun til en vis grad. Jeg tror først, man rigtig får ansvar, når man har ansvar for andre mennesker.  

​

Derudover passer jeg haverne på Institut for (X) på Godsbanen. Det har jeg gjort, siden jeg var 17 år gammel. Jeg er her et par gange om måneden og ordner haver og landskab. Den må gerne se godt ud, så jeg rydder også op hernede. Haven er mere et socialt ansvar.” 

Mads, 44 år - Ejer af vinbar

”Mit største ansvar er for min søn på halvandet. Når man får børn, kan man mærke ansvaret med det samme. 

​

Nogle ved fra starten, at de skal tage sig af sig selv. De dyrker motion, spiser det rigtige, og hvad der ellers ligger i at tage ansvar fysisk og psykisk. Hvis man er enlig mand i min generation, er det sjældent en bekymring.  

​

Som ung tænker man, at man er udødelig. Det er først, når noget gør ondt – og det bliver ved med at gøre ondt – at man begynder at tænke over, at man måske ikke er det.  

​

Ansvar er en mærkelig ting. Man starter med at være uansvarlig, fordi man tror, man er udødelig. Man gør åndssvage ting og drikker usædvanligt meget uden at tænke over konsekvenserne. Det er først, når man får erfaring med det dumme, at man begynder at overveje sit ansvar.” 

mads_1.jpg
christina.jpg

Christina Palmstrøm, 59 år 

”Jeg er desværre langtidssygemeldt og derfor uden job i øjeblikket, men mit fag er at være kommunal djøffer.  

​

Det største ansvar, jeg ser for enhver verdensborger lige nu, er at passe på kloden og klimaet. Vi skal gøre, hvad vi hver især kan – både i det små og i det store. Det handler både om vores hverdagsvaner og fællesskabets handlinger.  

​

Jeg prøver at være bevidst om mit eget forbrug, fordi det for mig er den største kilde til klimaaftryk. Mit forbrug har indflydelse på alt fra de varer, jeg køber, til de transportformer, jeg bruger. 

​

Ansvaret har ændret sig over tid. Da jeg var ung, talte vi ikke om klima; vi talte om miljø, natur og forurening. Vi har fået mere viden om, hvordan forskellige madvarer påvirker miljøet, naturen og klimaet. Det har gjort, at mit forbrug har ændret sig.” 

Frej, 18 år 

”Jeg har i nogle år boet på et bosted i Aarhus Nord, men jeg er for nylig flyttet hjem til min mor igen. Så nu bor jeg i Lystrup og er en rigtig Lystrup-dreng. 

 

Ordet ansvar handler om at tage hånd om sine venner, gøre sine pligter og at beskytte sine egne grænser. 

​

Mit største ansvar? Det er nok at sætte mig selv før andre. Jeg har en tendens til at give rigtig meget ud – for eksempel cigaretter eller andre ting – og nogle gange skal jeg huske, at det er okay at tænke på mig selv. Det handler om at finde en balance. 

​

Jeg tror, det er fordi, jeg gerne vil gøre andre glade. For eksempel, hvis nogen gerne vil købe min jakke, kan jeg finde på at sælge den til en lavere pris, bare fordi jeg ved, hvor glad vedkommende bliver. 

​

Ansvar er ikke altid nemt. Jeg tror, vi alle sammen kender til situationer, hvor vi ikke tager det ansvar, vi burde.” 

frej_2.jpg
Eyglo_2.jpg

Eyglo Einarsdottir, 74 år - Pensionist 

”Jeg kommer fra Island. Jeg er pensionist og har boet her i Danmark i over 40 år – mest i Aarhus. 

​

Når jeg tænker på ansvar, falder mine tanker først på velfærdssamfundet. Jeg talte faktisk om det med en veninde i går. Vi talte om folk, der snyder – for eksempel pensionister, der har penge nok, men skjuler dem i banken. Jeg synes, det er forkert, fordi vi alle ønsker et velfærdssamfund. Det er snyderi at forvente meget af samfundet uden selv at bidrage. 

​

Mit eget største ansvar er primært overfor mig selv – at tage vare på mit helbred. Derudover føler jeg et ansvar for min familie og mine børnebørn, men heldigvis klarer de sig fint selv. 

​

Ansvar har ændret sig gennem mit liv. Tidligere handlede det mest om mine børn – at sørge for, at de havde, hvad de havde brug for. Nu handler det mere om at tage vare på mig selv.” 

bottom of page