
Sara har valgt moderskabet fra
Tekst: Line Nilsson
Foto: Kristine Bojsen
Samfund | 19/12/2024 | 10. udgave

Livet tilbyder mange forskellige roller. Nogle af dem er givet på forhånd. Andre kan man tilvælge eller frivilligt takke nej til. Én rolle, som man i et moderne samfund kan fravælge, er rollen som mor. Den rolle har 43-årige Sara Schlüter aldrig haft lyst til at indtage, for ifølge hende kan man godt gå imod de forventninger, der implicit er til livets faser og stadig leve et godt liv.
I Sara Schlüters lille finurlige Vesterbro-lejlighed er der højt til loftet. Her kan litteraturen i den tætpakkede bogreol strække sig så langt, som rummet tillader. Sara Schlüter har boet her, siden hun var ung. Hun elsker stadig livet på Vesterbro med udsigt til Kødbyen, og hvor muligheden for et glas vin med sine venner er lige rundt om hjørnet.
Sara Schlüter har en dejlig kæreste, den lækre lejlighed midt på indre Vesterbro i København og en god karriere, hvor hun i mange år har arbejdet som journalist og senere presserådgiver for Københavns Politi. Der er dog noget ved Sara, som adskiller hende fra den gennemsnitlige kvinde på 43 år. Sara har nemlig ikke børn. Men det gør ikke hendes liv mangelfuldt.

”Jeg har fundet den mand, jeg skal leve med resten af livet, og som gør mig glad hver eneste dag. Jeg har nogle fantastiske venner, og jeg har en dejlig familie. Jeg kommer nok aldrig til at vinde en Oscar. Men jeg mangler ikke noget. Jeg har det virkelig godt,” siger hun.
For mange er snakken om børn måske et spørgsmål om hvornår, men for Sara var det mere et spørgsmål om lyst. Eller i virkeligheden manglen derpå.
”Jeg har aldrig haft lyst til at få børn. Da jeg var yngre, tænkte jeg ofte, at hvis jeg nu finder den rigtige mand, så kan det være at lysten kommer,” fortæller Sara Schlüter.
Den rigtige mand fandt hun, men lysten til at få børn kom aldrig. Sara Schlüter har ikke på noget tidspunkt fortrudt eller været i tvivl om den retning, hendes liv er gået. Tværtimod er hun glad for, at hun ikke skal forholde sig til diskussioner på Aula, og at hun slipper for at smøre madpakker hver dag. Hun nyder den frihed og fleksibilitet, som et liv uden børn giver, og som tillader en spontan weekendtur og andre små fortryllende oplevelser. .
”Her har vi så det gamle København og tårnet på Vor Frue Kirke, som brændte tilbage i år 1807,” siger hun og peger i bogen.
Er det netop ved at kigge på historien, vi kan blive klogere? Der findes sammenlagt over 40 frugtbarhedsgudinder fra forskellige religioner, som er blevet tilbedt i håbet om beskyttelse af frugtbarhed, fødsel og moderskab. Måske findes der i denne tilbedelse en form for forklaring på den samfundsopfattelse, vi har af kvindens fertilitet og særligt det at få børn. Hvis man spørger Sara Schlüter, så ser hun en sammenhængskraft mellem fortiden og nutiden.
”Hele samfundet er bygget op om en struktur, som er nedarvet - ikke kun gennem århundreder, men gennem årtusinder - med en samfundsopbygning, der er centreret omkring en familie,” siger Sara Schlüter.
Bekymringen om en fremtid med mangel på arvtagere til det samfund, vi har skabt, kan Sara Schlüter godt forstå. Hun anfægter hverken den naturlige lyst til at få børn, eller at al tradition skal skylles ud med badevandet. For hende er samfundssind mange ting. Hun har gennem sit arbejde påtaget sig mange forskellige roller og været den gode kollega, der har kunnet tage ekstra vagter, når de andres børn blev syge. Det er for Sara også væsentligt og værdifuldt for samfundet.
Kvinde er ikke lig med mor
Sara oplever, at mange af de naturlige rolleskift, som vi oplever gennem vores liv, omhandler fejringer og milepæle forbundet med et familieliv; et ægteskab, en fødsel, en barnedåb. Hun ønsker at gøre det mere normalt at fejre et nyt job, ens karriere, eller at man gør noget godt for sig selv.
Livet kan tage en i mange retninger, og gennem det indtager man også mange forskellige roller. En af de roller, man som kvinde kan indtage, er moderrollen. Men det står ikke hugget i sten nogen steder, at man som kvinde har en forpligtigelse til at påtage sig den rolle.
”Vi lever jo heldigvis ikke i The Handmaid’s Tale, hvor dem, der kan få børn, skal have børn,” siger Sara Schlüter.
Og stereotypiske roller er heller ikke noget, som Sara Schlüter føler, hun kan identificere sig med:
”Jeg kan ikke en gang være en ‘childless cat lady’, for jeg har slet ikke nogen kat,” siger Sara og griner.
Når Sara sidder hjemme i sin egen lejlighed eller går gennem gaderne på Vesterbro, kan hun heller ikke undgå at prise sig lykkelig over at bo i et så privilegeret land som Danmark, hvor mulighederne som kvinde er mange og begrænsningerne få. Men den frihed er ikke kommet af sig selv, og det er Sara også meget bevidst om.
”De fleste lande er jo desværre ikke indrettet til, at kvinder kan være kun sig selv. Vi skal jo sådan set heller ikke særlig langt tilbage i den danske historie, før samfundet var indrettet sådan, at kvinder ikke havde muligheden for at leve selvstændige liv,” siger Sara Schlüter.
Ordet kvinde har også sin helt egen historie og bliver først rigtig introduceret i det danske sprog som en erstatning til ordet fruentimmer i 1840’erne. Fra dengang og til nu har ordet også været på noget af en rejse og har været forbundet med både kvindekamp og kvindesyn. Men for Sara kan og skal ordet hverken kobles op på en bestemt rolle eller definition.
”Kvinde er for mig noget, som er enormt hårdført. Kvinder kan stå imod rigtig meget. Vi har mange forskellige holdninger, levede liv og erfaringer. Vi har mange forskellige opfattelser af, hvad der ligger i det at være kvinde. Det, synes jeg, er ærgerligt at smide ind i en meget snæver definition,” forklarer Sara Schlüter.
En fremtid uden børn
Sara har heldigvis aldrig oplevet, at der ikke var plads til hende i samfundet som en kvinde uden børn.
”Så længe det ikke skader hverken andre eller omverdenen, så skal man forsøge at leve det bedste liv, man kan. Om det så er på den ene eller den anden måde,” siger Sara Schlüter.
Familie kan have mange betydninger. Venskaber og fællesskaber har stor betydning for Sara Schlüter og kan vække en enorm kærlighed, der for hende er sammenlignelig med blodets bånd. Derved kan nære relationer også være en selvvalgt familie og livets vidner.
Det kan godt være, at Sara Schlüter ikke har givet livet videre i form af et barn, men ikke desto mindre har Sara levet sit liv på sin egen måde uden at gøre verden til et dårligere sted. Hendes fremtid bliver ikke at passe børnebørn, men i stedet at nyde livet med sine venner og sit livs kærlighed.
”Så kan det godt være, at der ikke kommer nær så mange mennesker og besøger mig på et plejehjem, når jeg bliver gammel, men det går sgu nok også,” siger Sara Schlüter med et smil på læben.
Samfundssind er mange ting
Under vindueskarmen i Sara Schlüters lejlighed flugter en reol, som bærer en tung del af den københavnske historie. Netop den elsker Sara at nørde med og dykke dybt ned i. Fra en af bogstakkene trækker Sara en gammel bog frem, som hun forsigtigt lægger på bordet.
