Et nyt hjem for den
eksperimenterende undergrundsmusik
Tekst: Dines Hoyer & Ida Dyg Koch
Foto:Mathilda Wymer Poulsen
Kultur | 23/10/2025 | 13. udgave
Hjertet af Mejlgades musikliv slår igen.
På spillestedet PHONO er der råt og ingen genregrænser.
Røde, tunge plasticlameller hænger fra porten ind til Mejlgade 53. Som en portal markerer de et skifte. En bevægelse væk fra Aarhus anno 2025 og mod den fremtidsby, vi endnu ikke har mødt.
Hurtige trommebeats lyder fra baggårdens fjerneste krog. Folk stimler sammen. En koncert er i gang. Røgen har forladt scenekanten og fordelt sig i rummet. Det blå skær fra lamperne kæmper for at trænge igennem og skaber et underligt forvrænget lys som på et analogt fotografi.
Stemningen er en smagsprøve på, hvordan PHONO snart vil se ud. Men i første omgang er det festivalen “Den Nye By”, der har lånt spillestedets lokaler.
Festivalen er skabt i samarbejde med en lang række aarhusianske foreninger og aktører inden for kunst, musik og kultur. Resultatet er en simuleret utopisk verden, som skal inspirere os til at gentænke måden, vi lever sammen.
Allerede om kort tid vil området omkring Mejlgade 53 forandre sig. Lokalerne har stået tomme siden foråret, men 17. oktober går det for alvor løs til det nye spillesteds store åbning.
Der er otte medstiftere bag PHONO, hvoraf flere af dem også har været en del af de tidligere spillesteder på adressen:
TAPE og Super.
PHONO er beliggende i Aarhus’ ældste bydel, så det er selvsagt, at adressen har lagt hus til mange spændende initiativer forud for det nye projekt.
“Vi tager den bedste erfaring fra de gamle spillesteder og blander det med en helt ny vision for, hvad stedet kan blive,” fortæller medstifter af PHONO Jacklyn Krautwald.
PHONOs vision
Lige nu er lokalerne præget af flyttekasser og ledninger i lange baner. En masse rod. Et råt udtryk.
Men i disse dage arbejdes der effektivt på at få lokalerne klar, når PHONO for alvor slår dørene op og holder åbningsfest den 17.-18. oktober.
Det er ikke målet, at PHONO skal være en tro kopi af de tidligere spillesteder. Det er ikke kun drevet af frivillige, og visionen er, at PHONO også skal være et sted for unge mennesker at hænge ud – på lige fod med, at det skal være et spillested for nichescenen og undergrundsmusikken.
Medstifter Jacklyn Krautwald er blandt andet ansvarlig for de frivillige, klubaftener og dj’s. Da TENDENS spørger hende ind til visionerne for PHONO, er hun ikke i tvivl.
“For mig skal PHONO være et sted, hvor unge kan få deres første erfaringer og oplevelser med musik – særligt undergrundsmusik. Det skal være et trygt sted, hvor man tør at prøve noget nyt. Så selvom du ikke nødvendigvis ved, hvem der spiller, tør du alligevel at komme her. Det skal også være et sted for dem, der er tro mod alternativ livemusik, for dem, som er nørdede og for dem, som kan lide nichemusik,” fortæller Jacklyn Krautwald.
Drømmen er, at PHONO skal være et fællesskab mere end blot et spillested. Jacklyn Krautwald forestiller sig unge som gamle komme forbi om eftermiddagen og drikke en kop kaffe og slænge sig i sofahjørnet.
Om aftenen vil lyset dæmpes, og undergrundsmusikken vil strømme ud fra højttalerne, når der står et band på scenen. Og netop hvilken musik, der skal spilles hos PHONO, er ikke fastlagt.
“Vi er ikke genrespecifikke, men vi går meget op i, at musikken er live, undergrund og eksperimenterende,” lyder det fra medstifteren.
Hvorfor er PHONO unikt?
PHONOs klare vision er et spillested med et internationalt fokus, hvor undergrundsscenen og nichegenrerne er i
højsædet. Men det er der også andre spillesteder i byen, der tilbyder. Så hvad gør egentligt PHONO specielt?
TENDENS har derfor sat medstifter Jeppe Berg i stævne. Magasinets skribenter møder ham i spillestedets lokaler, som mildest talt er langt fra færdige.
Støv overalt, værktøj, der venter på at blive taget i brug og en scene, der glæder sig til, at bands snart skal spille på den. Jeppe Berg ser potentialet i stedet, og han er ikke i tvivl om, hvad PHONO skal blive til.
“De små spillesteders fornemste opgave et at tage hånd om nærmiljøet. Det gode ved små spillesteder er, at det er ok, at man fejler. Der, hvor det viser sig: ‘Der var sgu kun mig og ti venner, der godt kunne lide noisegenren i Aarhus – modtaget’, men det er måske vigtigt, at der også er plads til noisemusik, fordi det kan inspirere nogle andre,” fortæller han.
Hos PHONO skal der heller ikke være langt mellem musikere og publikum.
Backstagerummet findes ikke, så når koncerten er slut, må artisterne ud at blande sig med publikummet.
Det er ét af kendetegnene for PHONO, og for Jeppe Berg er det drømmen om at give noget tilbage til byen, der driver ham.
“Det skal også være et sted for dem, der er tro mod alternativ livemusik, for dem, som er nørdede og for dem, som kan lide nichemusik”
Et ønske om at dele glæden ved musik. Også de genrer, der ikke altid spilles i radioen. Og om PHONO kan noget unikt, tvivler han heller ikke på.
“Folk, der befinder sig i undergrundsmiljøet, har altid rigtig mange referencer til lige netop det her rum. Det er sgu lidt mere råt, at det bare er gemt inde i sådan en baggård.
De andre steder i Aarhus er, hvis jeg skal være helt ærlig, lidt pæne. Det er den der nerve og hidsighed, vi mangler.”
Jacklyn Krautwald
Jeppe Berg
Oscar O'Shea
Et særligt rum
For at få et mindre spillested som PHONO til at løbe rundt, er langt de fleste afhængige af offentlig støtte, fonde og en masse frivillige. Så det oplagte spørgsmål er:
Hvorfor skal vi bruge så mange kræfter på at støtte den nye og alternative musik?
For Oscar O’Shea, der blandt andet arbejder som manager og har været musikansvarlig på Sydhavnens Festival, er svaret ligetil:
“De upcoming musikere vil altid være fremtiden. Alle de skøre, skæve og sjove idéer kommer nede fra vækstlaget, og på et eller andet tidspunkt bliver dét der mærkelige noget den nye normal.”
Han mener derfor, det er uhyre vigtigt, at vi giver de nye artister et skub i ryggen og sikrer dem adgang til en scene. Ellers risikerer vi, at hele den danske musikscene falder fra hinanden.
“Det er sgu lidt mere råt, at det bare er gemt væk inde i sådan en baggård. De andre steder i Aarhus er, hvis jeg skal være helt ærlig, lidt pæne. Det er den der nerve og hidsighed, vi mangler.”
Oscar O’Shea peger samtidig på, at undergrundsscenen har utrolig meget at tilbyde publikum, fordi de mindre aktører kan tage flere chancer.
Selv har han været med til at designe en scene i samarbejde med et stilladsfirma, ligesom han de sidste to år har arrangeret koncerter i Aarhus Bowlinghal under SPOT Festival.
De specielle rammer skal være med til at åbne koncertoplevelsen op:
“Folk er til stede i rummet på en helt anden måde – også mellem koncerterne. Man kunne bowle imens, og det skabte en levende stemning, hvor folk var sådan: ‘Vi skal da lige op at have en pomme frites’ og ‘se, man kan få slushice i koncertsalen!’”
Faktaboks om historien for Mejlgade 53
-
I Mejlgade 53 har der i løbet af 1800- og 1900-tallet først ligget en vognmandsforretning og senere en møbelfabrik.
-
I 1970’erne blev adressen opkøbt af Fronthuset, som var et aktiviststed for hippier.
-
Fra 2016 til 2021 kom det eksperimenterende spillested TAPE til at ligge på adressen. Her var undergrundsmusikken i centrum og koncerter indenfor musiknicher i fokus.
-
Efter lukningen af TAPE åbnede Super, som havde flere af de samme visioner med sig. Super blev udelukkende drevet af frivillige med ønske om at skabe et alternativt natteliv med diversitet og eksperimenterende musik i centrum.
“Vi er ikke konkurrenter”
At skabe et specielt rum er noget, han synes, man er god til i Aarhus. Derudover fremhæver han samarbejdet mellem de forskellige aktører og spillesteder som unikt for byen.
Oscar O’Shea lægger derfor heller ikke skjul på, at han glæder sig meget til at se et spillested som PHONO udvikle sig.
“Aarhus er en klasse by at være kulturaktør i, fordi folk krydser med hinanden og hjælper, hvor der er brug for det. Vi er ikke konkurrenter. Vores konkurrenter er Netflix og brain rot på Instagram.”
Selv om manageren med fingeren direkte på den aarhusianske musikpuls er positiv, har han alligevel et opråb til os aarhusianere, hvis vi skal sikre den nye og alternative musikscene:
“Det handler også om et publikum, som skal opdrages til at komme ud at bruge deres by noget mere. Sådan nogle helt små ting som at give hinanden oplevelsesjulegaver i stedet for en eller anden noller Kähler-vase.”