stilhed
Opbrud med
Du står med overtøj på vej ud ad døren og opdager, at dine Airpods ikke har mere strøm. Du skal egentlig bare gå tyve minutter i skole, men tanken om at gøre det i stilhed er for kedelig. Du venter hellere de fem minutter, til de har fået strøm.
Situationen er en velkendt scene fra ungdomslivet anno 2024, hvor digital lyd stormer frem. Bybilledet bærer præg af, at lyden tages med i høretelefonerne i bussen, på gaden og i træningscenteret. Stilheden er på tilbagetog.
Tekst: Freja Knigge Køppen og Sille Langberg
Illustrationer: Signe Ursula Jensen
Kultur | 30/05/2024 | 8. udgave
”
Flugten fra kedsomhed
Hvad sker der egentlig i hjernen, når man lytter til lyd?
Emma Louise Louth, der er neuroforsker og forfatter til bogen “Opmærksomhed” i serien: “Tænkepauser”, giver et bud. Hun er ikke i tvivl om, at vi i det digitaliserede samfund er blevet så vant til at blive overstimuleret, at man konstant jagter det næste skud dopamin. Det gælder både på sociale medier generelt og sandsynligvis også lydstimuli.
Heldigvis er der håb endnu. Forskningen ser ingen tegn på, at der sker varige skader på hjernen ved stimuli fra lyd. Det handler i sidste ende om vaner, og dem kan man ændre. Det tyder altså på, at vi simpelthen er blevet dårligere til at kede os. Det kræver mere at holde vores opmærksomhed
Hun gør brug af den psykologiske teori kaldet Yerkes-Dodson-kurven, der viser, at opmærksomheden skærpes, når man hverken er over- eller understimuleret.
Hvis vi eksempelvis laver mad eller gør rent, kan det være for kedeligt, og vi har brug for mere stimuli for at fange vores opmærksomhed,
“
fortæller hun.
Derfor kan vi have lyst til at høre lyd samtidig for ikke at kede os. Hun påpeger dog også, at opmærksomheden er begrænset. Man kan kun lytte til lyd som sekundær aktivitet, hvis man ikke udfordres af den primære. Hvis du eksempelvis skal kigge i en opskrift samtidig, vil du ikke længere opfange lyden ordentligt.
”
Stilheden er fuld af lyde
Stilheden er bestemt ikke kedelig. Anette Vandsø, der er forsker i Æstetik og Kultur og forfatter til “Lyd” i “Tænkepauser”-serien, fortæller, at lyden fra høretelefoner ikke kun er dårlig. Der er nemlig intet galt med at opleve verden gennem musik - herunder at gå en tur med digital lyd i ørene.
Gennem sin egen forskning bruger Anette Vandsø dog meget tid på lyttepraksis. For selvom brugen af musik og podcast ikke er faretruende, er det sundt at høre omverdenens naturlige lyde, som har dybder, digital lyd kun kan fremkalde kunstigt. Du kan ikke høre omverdenens lyde, hvis høretelefonerne hele tiden er i spil.
Hvis du rent faktisk lytter til stilheden, vil du opdage, at den er fuld af lyde, som vores hjerne er vant til at sortere fra. Hvis du sommetider træner din hjerne, kan den faktisk blive bedre til at opfange de lyde, der er i stilheden. Omvendt mister du evnen til at lytte ordentligt, hvis du aldrig omgiver dig med stilhed. Men hvordan kommer du så i gang med at lytte til verden?
Et sted at begynde er at sætte sig i ens lejlighed og lytte i fem minutter. Undersøg, “hvilke crunchy lyde har jeg i min omverden?” som Anette Vandsø siger. Med tiden vil du høre lyde, du ellers aldrig ville have lagt mærke til.
Opmærksomhedsøkonomi 
Det er altså muligt at tage ansvar for, hvornår det giver mening for en selv at lytte til lyd eller være i stilhed, og ifølge digital medieanalytiker Camilla Mehlsen, er det også ret vigtigt. Hun udgav i januar bogen “Opmærksomhedstyveriet” om digitale medier og opmærksomhedsøkonomi. Ideen om, at vores opmærksomhed er vigtigste kapital i den digitale tidsalder. 
Hun har ikke svært ved at spotte sammenhængen mellem de sociale mediers opmærksomhedstyveri og vores eksplosivt voksende forbrug af digital lyd. Det hele drejer sig i sidste ende om en kapital, vi ikke kan få mere af: 
Opmærksomhed er et nulsumsspil og er den dyreste ressource, vi har,
fortæller hun.
“
”
Derfor er det vigtigt at forholde sig til, hvad man rent faktisk vil bruge den på. Hvis det er at lytte til en podcast, mens man går, er det okay, men det betyder, at opmærksomheden fjernes fra den indre monolog. Det risikerer at gå ud over kreativiteten, som har brug for kedsomhed.  
“Man siger jo, at gode idéer opstår i badet, men hvad hvis man altid lytter til noget samtidig?” påpeger hun. Derudover er de firmaer, der tilbyder digital lyd, typisk firmaer, der ser en interesse i at holde dig på appen, så de kan tjene penge. Konsekvensen er, at man risikerer at ende i en form for ekkokammer, fordi disse apps typisk foreslår dig at lytte til noget, der minder om det, du allerede hører. 
Uanset hvad, så er der ingen vej uden om den digitale lyd, som efterhånden er en integreret del af de flestes hverdag. Opbruddet med stilhed er en realitet, men måske behøver vi slet ikke være bekymrede for, om lyden fylder for meget.  
Intet tyder på, at det skader vores hjerner. Men det er til gængæld muligt, at vi går glip af andre ting. Det handler om tilvalg og fravalg. Det handler om at mærke, hvornår høretelefonerne gavner, giver stemning og forøger livskvalitet, frem for at de bliver en afhængigheds-overstimulering, der stjæler vores opmærksomhed og fjerner nærværet.