top of page

Aarhus Portrættet:

Steffen Brandt og livets cirkulære soundtracks

Tekst: Julie Augusta Vindum & Maya Anastasia Larsen

Foto: August Vinther

Kultur   |   30/05/2024   |   8. udgave

Lyt til artiklen her
00:00 / 13:08

Med utallige sange i bagagen tager Steffen Brandt os med på en tekstanalytisk rejse i selskab med Monas Solarium samt kvinden fra Alt hvad hun ville var at danse mod Randers Station for at give os et unikt indblik i, hvordan han som sangskriver oplever at støde på skygger af de karakterer, han gennem tiden har skrevet om.

tv-2 er et af Danmarks ældste bands og demonstrerer, at alder intet har at sige, når det kommer til musik. Steffen Brandts tidløse tekster er sprunget ud af hverdagens realiteter og fortsætter med at genlyde i gaderne

– særligt i Aarhus, byen han har kaldt hjem hele sit liv.

Gennem næsten 45 år og over 232 sange har Brandts unikke blanding af humor og lyrisk skarpsindighed beriget den danske musikscene, blandt andet på Orange Scene og helt ind i de private stuer. Hans værker, nu fortolket af nye toneangivende danske kunstnere, lever videre – senest set, da Prisma åndede nyt liv i hittet Alt hvad hun ville var at danse.  

Brandt har med kirurgisk præcision fanget essensen af kunstnerisk finesse og folkelig charme. Hans satiriske og dybfølte tekster har været “livets soundtrack” for mange; et spejl af følelser og tidsbilleder. Selv er Brandts personlige musikalske inspirationskilder moderne ikoner som Lorde og Billie Eilish, men han har også løbende hentet inspiration fra digteren Per Højholt og ikke mindst de fire gutter fra Liverpool, The Beatles.

Selvom Alt hvad hun ville var at danse er fra 1988, genspejles sangens narrativ fortsat i 2024. De glade 80'ere er forbi, men deres kulturelle efterspil blomstrer stadig, ikke mindst gennem tv-2's musik, som vil lyde igen ved dette års Grøn Koncert.

Et bands indflydelse på et årti

Steffens sorte outfit er ikonisk for den kunstner, han udtrykker. Sort som hans satire bærer han sig selv køligt som de dybtfølte vers. Men så bød han os på kaffe, Bastogne småkager og små indpakkede banan-chokolader: The true Brandt way to rock. 

Da spørgsmålet om 1980'ernes indflydelse på hans band kommer op, vender han elegant spørgsmålet på hovedet:

Hvordan har vi som band påvirket 1980'erne?

Hans respons illustrerer, hvordan et årti først defineres i retrospekt

80’ernes Danmark bliver ofte kaldt usikkerhedens årti på baggrund af den økonomiske krise og frygten for atomkrig. Musikalsk var det punk, rock og elektronisk musik, der vandt frem, men rammen for musikalske genrer var enormt bred. Kunstnere som Kraftwerk, Depeche Mode og Talking Heads var ikoner fra de internationale hitlister, som tv-2 lyttede til. I Danmark havde tv-2 og Kliché stor succes, og særligt har Steffen Brandt og hans band haft indflydelse på dansk musik lige siden.

Brandt ville gerne have været en del af 1960’erne. Men da du ikke selv kan bestemme din tidsperiode, fik han 80’erne foræret og tog afsæt i de strømninger, han selv kom til at forme:

Der er mange forskellige bud på, hvordan verden hænger sammen, og hvordan du skal forstå dig selv i den. Med 80’erne fik vi en ramme, og med den kunne vi give vores bidrag til en historiefortælling,

siger Steffen Brandt.

Ud mod hele verden, af sted lige meget hvorhen

For Brandt er det væsentligt at formidle menneskeskæbner; det er gennem disse, at han udforsker og kommenterer tidens ånd. Hans observation af pigen fra Randers Station inspirerede til en sang, der fanger et liv i bevægelse. Et tema så vedkommende i dag som dengang, og som han selv kunne relatere til, da han selv skulle til at skabe sit eget liv.

Brandts karakterer viser sig også, at være mere håndgribelige, end man skulle tro. Han så pigen fra Randers Station sidde på perronen, da han selv kørte forbi i et tog. Hun var udstyret med en gammeldags kuffert og blev derefter udødeliggjort i en sang opkaldt efter den selv samme station, hun befandt sig på.

Når hun bærer rundt på sådan en kuffert, er hun ikke bare på vej til Aarhus for at gå i byen. Hun er på vej videre et eller andet sted hen. Og så tænkte jeg: ‘Hvor er hun på vej hen? Er det godt eller skidt, eller er det begge dele?’. Det er helt klart et opbrud,

siger Steffen Brandt.

01.jpg

Sangen rummer både opbruddet og længslen efter alt det, der skal ske en.

Ud fra den fornemmelse prøver han derefter at se hende som et menneske og finde noget af hendes karakter i sig selv ved at spørge: Hvad nu hvis det var mig, der sad der på Randers station?

Jeg forestillede mig, at hun var klar til at komme videre. Ikke fordi at der er noget i vejen med Randers,

siger Steffen Brandt og tilføjer “som sådan” og griner. Pigen fra Randers Station er for ham på den ene side fortrøstningsfuld, men på den anden side også bange for at forlade alt det, hun kender. Modet vinder over frygten. Hun ved, at hun skal videre, og så kan det være, at hun kommer tilbage igen.

Det private solsystem

Kvinder er ofte hovedpersonen i Brandts tekster. Endnu et eksempel er Mona fra sangen Monas Solarium. Hun er en kvinde, der er ved at forsvinde ud i det store tomrum. Hun har ikke længere styr på, hvad hun vil og ikke vil og er på vej til at lade sig suge ind i sin egen depression eller angst. Mona står helt alene. Men hun er ikke ene om at have det sådan. Steffen Brandt har mødt flere som hende gennem sit liv, både før og efter han udgav Monas Solarium: Mona’er i hans egen virkelighed, som lever i deres helt private solsystem. 

“Det er sådan lidt et gennemgående tema, at sangene til en vis grad kan være selvopfyldende. Som sangskriver går du jo ind et eller andet sted, som er ukendt territorium. Når man sætter sig ned for at skrive en sang, så har du måske en idé, og du har måske en karakter, du gerne ville sætte nogle ord på og få udfoldet. Men i selve den proces sker der noget, som gør, at du rent faktisk bliver klogere, end du i virkeligheden er,” siger han. 

Sangen skal stå stærkt i det udtryk, som den nu engang er blevet født i, forklarer Steffen Brandt. Som sangskriver når du frem til nogle erkendelser og en udvikling for karakteren, der enten er inspirerende eller det modsatte. 

 

Med afsæt i Mona og hendes solarium skildrer Brandt en menneskeskæbne, der kan tolkes som et skrækscenarie.  

Derimod ligger det til egen fortolkning, hvilke erkendelser den unge kvinde kommer frem til i Alt hvad hun ville var at danse. Hun er livlig og ønsker at folde sit liv ud og mærke den kæreste, hun har. Det vil kæresten ikke. Hun vil også danse. Det vil kæresten heller ikke. Den unge kvinde ender med at forsvinde ud i den iskolde nat, og her trækker Brandt paralleller til kvinden Nora fra Ibsens Et Dukkehjem med den åbne slutning. Vi ved ikke, om begge kvinder nogensinde kommer tilbage eller er på vej videre. Dog ved vi, at den unge kvindes kæreste endnu sidder tilbage midt i festen. 

“Jeg tror, at han forstår et vink med en vognstang og ender med at erkende, at det gælder om at tage imod de danse, man bliver budt op til. Han skal ikke være så bange for at se fjollet ud på et dansegulv, for det gør vi jo alle sammen. Og hvis man når et tidspunkt, hvor man ikke længere synes det, er det på tide at gå hjem,” siger Steffen Brandt. 

En stakkels mand eller et folkeligt orakel?

Det kræver en form for mod at være sangskriver. Du må ikke være bange for at sætte noget på spil eller overtænke modtagelsen af sangen

“Ved udgivelser er det værste, der kan ske, at folk tænker: ‘Stakkels mand’. Det bedste er derimod: ‘Gud, hvordan kan han vide, at jeg har det sådan? Jeg troede, at det var noget, jeg helt selv gik og tumlede med,’” forklarer Steffen Brandt. 

Du skal som sangskriver ikke kun være dygtig til at komponere og rime. Der er også nødt til at være noget på spil, for hvis publikum hverken kan mærke nerven bagved sangen eller mennesket deri, er der ingen substans. Uden en insisteren på humor, at undersøge noget eller sætte sig selv i spil, vil sangen aldrig kunne yde et budskab. For Steffen Brandt er en sang uden disse elementer dødvægt, og hvem gider turnere rundt med det?

I den gode sang opstår der nemlig en kontakt til publikum.

Der er kun mig, og jeg gælder ikke for nogen

Men Steffen Brandt ønsker også en vis distance til sit erhverv på trods af at være til stede i sine sange.

“Det er mig, der fortæller historierne. Når det er en god sang, tænker man ikke over, hvem der har skrevet den. Man tænker, at det er lytteren, den handler om. Derfor gælder det om at lave det så præcist, at der ikke er nogen, der opdager, at det er mig, der sidder og udleverer mig selv og mine inderste følelser,” siger Steffen Brandt.

For ham er det klædeligt beskedent at være til stede i sine sange med en vis distance. Som når han synger linjerne fra Randers Station: “Der er kun mig, og jeg gælder ikke for nogen”.

De fem hurtige:

Hvor drikker du din kaffe? 

Hvor drikker du din kaffe?

Det er tit på Café Englen. 

Det er tit på Café Englen.

Hvilket sted vil du anbefale til en, der skal besøge Aarhus? 

Absolut Marselisborg-skovene, og det gælder jo om at nyde udsigten, mens den stadigvæk er der ud over bugten, fordi der snart kommer en havneudvidelse.

Hvad er dit yndlingssted i Aarhus? 

Det er nok det samme sted. Vejen ud mod Moesgaard og faktisk hele vejen ud til Beder, Mårslet, Malling og Norsminde. Der er næsten stort set skov hele vejen. En dejlig cykeltur.

Hvad er din tilknytning til Aarhus? 

Jeg er bare født her. Simpelthen. Og opvokset her og har levet et liv her. 

Hvad er det Aarhus kan, som ingen andre byer kan? 

I øjeblikket synes jeg, at både byen, universitetet og uddannelsesstederne er her. Aarhus er en by fyldt med ungdom og energi, samtidig med at der bare er et stenkast, så er du ude og er en fri kvinde eller mand. Det, synes jeg, er genialt. 

Hvad er det Aarhus kan, som ingen andre byer kan? 

I øjeblikket synes jeg, at både byen, universitetet og uddannelsesstederne er her. Aarhus er en by fyldt med ungdom og energi, samtidig med at der bare er et stenkast, så er du ude og er en fri kvinde eller mand. Det, synes jeg, er genialt.

Kreditering af lyd

​

- Mystical Thing by SergeQuadrado

​

-80's Nostalgia by Lesiakower

​

- Hindenburg

bottom of page