top of page

Fra København til Klitmøller 

Mai byttede ingeniørlivet ud med et pandekagehus

Tekst: Line Dyhr Møller 

Foto: Signe Bech Søholt

Samfund   |   30/05/2024   |   8. udgave

Lyt til artiklen her
00:00 / 05:43

Mai Knudsen havde et 8-16 job som ingeniør, en god hyre og en fast base i København. Et liv, der nu er skiftet ud med frihed, et pandekagehus og en tilværelse i Klitmøller, hvor vækkeuret blot hører fortiden til. 

240506_Kesses_Signe_Bech_Søholt©_00007.jpg

Mai Knudsen var i 2012 på køretur i Vestjylland med sin veninde, hvor hun nåede til skiltet «Klitmøller», før brikkerne faldt på plads:

”Jeg havde en følelse i maven af, at her er jeg hjemme, og her skal jeg bo. Det er her mit pandekagehus skal være.”

Mai voksede op med pandekager på menuen og vidste, at hun en dag skulle have sit eget pandekagehus. Livet skulle dog først en tur mod København og udlandet som ingeniør, før bilen vendte snuden mod Klitmøller.

 

I dag ejer Mai pandekagehuset ”Kesses”, hvor hun ikke blot driver café, men også bor. For Mai var der ingen tvivl i processen, for hvad var det værste, der kunne ske?

 

”Worst case har jeg et allerhelvedes stort sommerhus på kysten.”

Vejen ud af hamsterhjulet

Før Mai indtog pandekagelivet, oplevede hun at starte et vandforsyningsprojekt i Sri Lanka og en opbygning af en radarstation på Thulebasen i Grønland i sit virke som ingeniør. Som tiden gik med de lange arbejdsuger, opstod flere tanker om, hvad livet egentlig skulle bruges på:

”Jeg kunne mærke, at jeg ikke skulle blive ved med at være udstationeret. Du er afsted på så mange projekter, og hvornår er det så lige, at du skal holde fri?”

 

Mai mærkede, at fritiden blev brugt på at komme sig over de lange arbejdsdage, og det var ikke det, hendes liv skulle bruges på. Spørgsmålet om livets fylde blev kun endnu tydeligere en dag på arbejdet. En kollega skulle på pension, og han fortalte hende, at nu skulle han endelig til at lave noget, han gerne ville.

 

”Jeg tænkte: skal jeg nå at blive afhængig af den superfine løn, så jeg ikke kan træde ud af det hamsterhjul, før jeg går på pension?”

Kollegaens historie gjorde indtryk på Mai, og tankerne ledte hende til konklusionen:

 

”Han har siddet på den pind som slave hele sit liv, og der kunne jeg mærke: der skal jeg ikke ud.”

 

Mai ønskede et anderledes arbejdsliv, og hun vidste, hvordan det skulle skabes.

240506_Kesses_Signe_Bech_Søholt©_00004.jpg

Maven slår aldrig fejl

Blot et år efter opdagelsen af klitternes by, sidder Mai på Thulebasen. Hun får en opringning fra sin lillebror. Et hus i Klitmøller var kommet til salg:

”Da min lillebror forklarer mig, hvordan huset hænger sammen, tænker jeg: Det er sgu her.”

 

Et stort hvidt hus, hvis baghave har en stor klit med udsigt til vand og natur, blev hurtigt Mais. Hun rejste hjem og så stedet. Tre dage senere kom aftalen i hus. Maven havde talt, og huset i Klitmøller skulle være hendes. Byen føltes som det rigtige sted at bosætte sig og sin idé om egen café.

 

Mai sagde sin ingeniørstilling op, og hun skulle nu realisere drømmen om et pandekagehus.

 

I 2014 slår hun dørene op til barndomsdrømmen, og livet som caféejer begynder. De første vinterperioder var ikke lette, og Mai havde deltidsjobs, så det hele kunne hænge sammen:

 

”Er du svimmel, jeg arbejdede solen sort.”

240506_Kesses_Signe_Bech_Søholt©_00016.jpg
240506_Kesses_Signe_Bech_Søholt©_00012.jpg

Pandekager på pause

Om vinteren, hvor caféen er lukket, rejser Mai rundt i verden. Fransk Polynesien, Frankrig og Australien er blot nogle af de lande, hvor Mai har tilbragt sin vinter. Pausen fra cafélivet ser hun som tid, hvor der er plads til eventyr og livsnydelse. Det er der, hun får udlevet alt det andet, hun vil i livet udover at drive Kesses hus i Klitmøller.

 

En café, der er åbent året rundt, interesserer ikke Mai, for de kolde måneder bruger hun også til at reflektere over forretningen og egne lyster. Hun mærker efter, hvordan sæsonen er gået, og hvordan den kommende skal være. Fra april til oktober lever Mai det arbejdsliv, hun altid har ønsket sig. Caféens gang er på hendes præmisser:

 

”Det kan godt være, at jeg vågner klokken seks om morgenen, men det er af lyst.”

Minder med hjem

 

Pandekagehusets gæster har også holdt ved, og caféen kan i år fejre 10-års jubilæum. Gæsterne, der forvilder sig til Klitmøller, kommer igen, og Mai har skabt den café, hun ønskede sig.

 

Visionen for pandekagehuset er, som når hun finder det helt rigtige sted, når hun er ude at rejse. Et sted, hvor skuldrene sænkes, stemningen er god, og man har det rart.

 

”Det var sådan noget, jeg gerne ville skabe, men at jeg nu ser det i fuldt flor er megafedt.”

 

På et særligt punkt er cafélivet ekstra skønt:

 

”Jeg havde ikke tænkt over, hvor fedt det er, at mine medarbejdere og jeg hver dag går og laver minder.”

240506_Kesses_Signe_Bech_Søholt©_00020.jpg

Kreditering af lyd

- Mystical Thing by SergeQuadrado

- Pixabay

DEL HER:

bottom of page