I havet eller haven? Flere alternativer til den klassiske begravelse
Tekst: Nanna Baunbæk og Maria Volf Jensen
Foto: Julija Stankeviciute
Samfund | 30/05/2024 | 8. udgave
Én ting er sikkert. Vi kommer alle til at dø en dag. Langt de fleste er gennem tiden blevet begravet i indviet jord, men flere og flere vælger nu kirkegården fra. Mange får spredt deres aske på havet, og mere end tusind urner er blevet nedsat i skovbunden siden 2018. Men hvilke alternativer har vi egentlig til kirkegården i Danmark?
Denne artikel handler om, at vil alle skal dø en dag. Har du taget stilling til, hvad der skal ske, når du dør? Vil du begraves på en kirkegård, eller vil du gøre som dé danskere, der vælger at blive en del af naturen?

Af jord er du kommet, til jord skal du blive… i skovbunden?
Under bøgetræernes brede kroner ligger skovbunden i læ for regnen. Små anemoner skjuler de visnede blade på jordbunden. Fra en bakketop i udkanten af skoven kan man skimte Horsens Fjord.
​
Var det ikke for den indgraverede tekst på de to store marksten, kunne det nemt ligne en hel almindelig skov. Men det er det ikke. Stensballegaard Skov er den første skovbegravelsesplads, der er blevet etableret i en privatejet skov i Danmark. Her kan man vælge en plads ved et af de mange nummererede bøgetræer og få sin urne nedsat i den omkringliggende jord.
​
Siden 2018 er der lavet 18 begravelsespladser i danske skove, og yderligere ni skove vil blive tilføjet i det kommende år. I dag er der mere end tusind urner nedsat i private danske skove. Skovbegravelse er for alle uanset baggrund og trosretning. Selvom jorden ikke er indviet, var omkring 75 procent af de begravede en del af folkekirken.

Aske til havs
Når asken af en afdød skal spredes på havet, aftales det på forhånd, hvem der skal stå for selve askespredningen. Imens ser de andre efterladte på. Nogle vælger at synge en salme, andre vil helst sidde på båden i stilhed. Nogle kaster roser, andre drikker kaffe.
Omkring hver tiende dansker vælger at få spredt sin aske på havet.
Ceremonierne ser altid forskellige ud, for det er op til de efterladte at beslutte, hvordan det skal foregå, så længe den afdøde selv har ønsket det.
Der er nogle love, man skal overholde, såsom at det skal være på åbent hav mindst 200 meter fra land. Men om man vil synge, høre musik, spise, kaste blomster på havet eller noget helt andet er op til de pårørende. Det er ofte en smuk oplevelse, hvor de pårørende efterfølgende ikke har en gravsten at mindes den afdøde, men derimod et helt hav.
​
For nogle, f.eks. sømænd, er det et naturligt valg, fordi de har et særligt forhold til havet. For andre kan det være følelsen af, at man kommer tættere på naturen, når man ender i havet, end når man nedsænkes i jorden.

Bisat i baghaven
Ligesom Karen Blixen og prins Henrik blev begravet i deres egen have, er det muligt at blive begravet på privat jord. For at få en tilladelse af Stifts-øvrighed i Kulturministeriet skal man opfylde en række krav.
​
Grunden skal være over 5000 kvadratmeter. Det svarer til lidt mindre end en almindelig fodboldbane. Man skal kremeres, da det ikke er tilladt at blive begravet i en kiste OG Urnen, som skal være af organisk materiale, skal graves ned i mindst en meters dybde.
​
Ender man med at få tilladelse til at blive begravet i egen have, må man ikke sætte en mindesten op ved stedet. Men selvom det ikke må ligne et gravsted, må både nuværende og kommende ejere af grunden ikke røre jorden de første ti år efter urnenedsættelsen.

De ukendtes hvilested
Størstedelen af danske kirkegårde har et område, ofte en græsplæne, hvor urner og kister nedsættes UDEN markering af den afdødes identitet. Det kaldes de ukendtes grav eller de ukendtes sted, og her kan man blive anonymt begravet.
Efterlader den afdøde ingen pårørende, kan de ukendtes grav være en løsning. Er der pårørende til den afdøde, kan de deltage i urnenedsættelsen og derved huske, hvor den afdøde er nedsat.
​
For ikke at bebyrde de efterladte med et gravsted, er der flere, der vælger at få sin urne eller kiste nedsat på de ukendtes grav. På den måde er der ikke nogen, der skal passe og betale for et gravsted.

Kreditering af lyd
​
- Mystical Thing by SergeQuadrado
​
- German Piano Intermezzo No. 2 by Seelengold --
​
- License: Attribution NonCommercial 4.0