top of page

Fem generationers stolthed:

Aarhus portrættet:

Tekst: Gustav Bo Hansen &  Sebastian B Sanganee

Foto: Karla Ellingsøe Juhl 

Kultur   |   24/10/2024   |   9. udgave

Jakob Clausen kæmper for familiens fiskehandel

Jakob Clausen er femte generation af ‘P. Clausens Fiskehandel’, der har leveret fisk til Aarhus siden 1888. Livet som fiskehandler har ikke været uden kampe for den til tider følsomme aarhusianer. Med en passion for friske rÃ¥varer og en respekt for traditionerne kæmper han mod stramme regler og en branche i forandring. Fordi han vil bevare kulturarven, og fordi han elsker at være fiskemand.

DSC08187-5.jpg

Gamle avisstykker med fiskebutikkens fortid fylder på væggen. Tilbagelænet i stolen sidder 31-årige Jakob Clausen med armene over kors, så man kan se bogstaverne F, I, S og K hen over knoerne. Han er født og opvokset i Aarhus, og selvom det kunne tænkes, at det lå i kortene, at Jakob skulle blive fiskehandler, så var det aldrig noget, han blev presset til.  

 

“Min fatter bad både mig og mine søskende om at læse videre og holde os væk fra havnen. Vi skulle finde vores egen vej i livet,” fortæller han.  

 

Men så blev hans far syg, og nogen skulle tage over. Først prøvede Jakobs søster og svoger, men da det begyndte at gå dårligt for forretningen, kunne Jakob mærke, hvor ondt det gjorde på sin far. Jakob havde oprindeligt tænkt sig at følge sin fars råd og søge ind på journalistuddannelsen, men dagen inden Jakob skulle til prøven, blev han enig med sin far om, at han i stedet skulle overtage fiskehandlen.   

DSC08134-2.jpg

Det er passionen, som driver visionen

​

Allerede som 22-årig overtog Jakob butikken efter et halvt års oplæring, og siden da har han ikke set sig tilbage. For det at være selvstændig fiskehandler er for Jakob blevet mere end et job. Det er en livsstil, et kald og en dybt forankret del af hans identitet.  

Som femte generation i sin familie, der driver fiskehandlen, er der en stærk forbindelse til både håndværket og historien bag virksomheden.  

 

Han beskriver glæden ved at arbejde med friske råvarer, det gamle håndværk, der skal håndteres på en ædel måde, men også den mission det er at lære danskerne at spise mere og bedre fisk.  

 

“Det er en opgave for os at få folk til at spise dét, vi gerne vil have, fremfor det, de selv mener, at de skal spise. Det, synes jeg, er meget sjovt,” uddyber Jakob.   

 

For Jakob handler det om at skabe noget meningsfuldt. Ikke blot at drive en forretning, men at bevare en kulturarv og være med til at forme fremtidens madvaner. For ham er det vigtigste ikke at tjene en formue, men derimod at give kunderne adgang til kvalitetsfisk og en autentisk oplevelse. Han vil ikke være en dyr nicheforretning, tværtimod.  

 

“Jeg har altid haft en vision om, at fisk skal være allemandseje. Det er ikke ensbetydende med, at alle skal have råd til at købe en pighvar, men alle skal have råd til at spise fisk, og alle skal have råd til at spise andet end sild,” forklarer han. 

DSC08134-2.jpg

Kampen mod systemet og en tårevædet kærlighed til faget 

 

Når man er selvstændig som Jakob, kan man ikke bare gøre, som man har lyst til. Han mener, at samfundet er underlagt en masse regler og reguleringer, der bliver besluttet af politikere og håndhævet af embedsmænd. Disse regler mindsker ifølge Jakob friheden for fagmænd som ham selv.  

 

Frustrationerne fylder meget for Jakob, og han bliver rørt, når han taler om emnet. 

 

“Nogle gange ville jeg ønske, at jeg ikke var selvstændig. Jeg ville ønske, jeg bare kunne gå på arbejde. Så kunne jeg bare gøre det, som jeg egentlig synes er sjovt – at arbejde med råvarer og fortælle om råvarer,” siger han.  

 

Men han fortæller også, at han elsker at være fiskemand, og at han aldrig ville lave andet. Han elsker branchen. Han elsker menneskene - både fiskerne og de unge folkeskole-dropouts - som han giver en chance i sin biks.   

 

“Det er derfor, jeg bliver rørt – det er træls at brænde så meget for noget og hele tiden føle, at man får sat et eller andet for døren i stedet for at få lov til at udfolde det, som man egentlig gerne vil,” forklarer han.  

 

“Min far gav mig brede skuldre, det skal mine børn ikke have”  

​

Spørger man Jakob, om hans børn skal overtage forretningen, så er det også noget, der rører ham dybt. Det er et spørgsmål, han har stillet sig selv, efter han fik børn, og svaret er efterhånden entydigt.  

 

”Alle de tæsk, jeg synes, jeg har taget. Det vil jeg aldrig byde mine børn,” fortæller Jakob, imens en tåre presser sig på.   

 

Han forklarer, at den stærke reaktion skyldes en følelse af at stå alene med mange af opgaverne selv. 

 

Han mistænker til tider sin far for at have fortrudt, at han gjorde Jakob til ejer af firmaet, men sådan er det endt, og Jakob er også mere end taknemmelig for det i dag. For heldigvis er der stadig flest glæder ved jobbet.  

​

​

Jeg vil aldrig nogensinde være andet end fiskehandler

 

Jakob har altid haft et mål om, at så længe hans far lever, er der noget, der hedder P. Clausens Fiskehandel. For tre år siden købte han sin far ud af forretningen, men det skabte også en vis identitetskrise, for hvem driver han så forretningen for?  

 

Til tider kæmper han stadigvæk lidt med at forstå det, men i dag har han nye mål og drømme for forretningen. 

 

”Jeg kan godt lide det der med at blive en institution. Jeg gad godt at have nogle små borde inde i forretningen, hvor folk kan sidde og få et glas vin og en lille tapas. Et sted, hvor der er noget puls og noget liv hele tiden. Fra vi møder ind, til vi går hjem,” fortæller Jakob.   

 

Han beskriver drømmescenariet som råt, fejlbarligt og ikke mindst åbent. Det hele skal ikke handle om penge og store overskud. Det handler om kærlighed og lysten til faget. For Jakob elsker at arbejde med fisk, og han er ovenud taknemmelig for at have fundet netop sit kald i livet.  

 

”Jeg kunne aldrig drømme om eller forestille mig at skulle være andet end fiskemand. Det ville ikke have mening for mig i dag,” afslutter han. 

DSC07951-2 2.jpg
DSC08147-2.jpg

Seks hurtige

​

​​

Hvad er dit forhold til Aarhus? 

​

”Jeg er født og opvokset her. Og så har jeg boet her altid.” 

 

Hvor drikker du din kaffe? 

​

​“Jeg drikker faktisk mest kaffe hernede fra... Hvor fanden prøver jeg kaffe? Jeg drikker faktisk kaffe her i butikken... Hvad fanden hedder det? Cafeteria 37.” 

​

Hvad er dit yndlingskvarter i Aarhus? 

​

”Jeg kan godt lide Mejlgade. Jeg synes, der er nogle karakterer og noget kultur dernede.” 

.

 

 Hvad vil du anbefale en person, der lige er kommet til Aarhus for at se byen for første gang? 

​

”En tur på stadion. Jeg synes, vi har en god kultur i AGF, som gør, at man meget hurtigt bliver taget ind som Aarhusianer. Min far er jo gammel GF-spiller, så det har altid været lidt i familien, at man holder med AGF.”

​

Hvordan adskiller Aarhus sig fra andre byer?

​

”Det der ‘Smilets By’ dækker alligevel over en eller anden form for udefinerbar glæde, synes jeg. Jeg kan ikke rigtig beskrive, hvad det er.” 

​

Hvad er din yndlingsfisk? 

​

”Jeg synes, at kulmule er en god fisk, fordi den er lidt mere alsidig i forhold til mange af de her torskearter. 

​

Blæksprutter, danske blæksprutter, er blevet en ting for mig. Min lillemor derhjemme er ikke så glad for det, så det er ikke det, jeg spiser mest. Men hvis jeg kan få lov til at lave det til folk, så er det lækkert.” 

DEL HER:

bottom of page