top of page

Familier som vores :
En fremtidsdystopi eller en opsang fra Vinterberg?

Lyt til artiklen
00:00 / 08:25

Tekst: Ida Krogh & Mille Lund Harbøll

Illustration: Patrick Kryger Vestergaard Nielsen

Kultur   |   19/12/2024   |   10. udgave

Er tiden inde til at omstille vores opfattelse af Danmark som en tryg, lille osteklokke, der er fri for konsekvenserne af klimaforandringerne? 

Tænk, hvis oversvømmelser tvang danskerne til at forlade deres hjemland, kultur og familie?

 

Det udforsker Thomas Vinterberg i sin nye serie Familier som vores, der har skabt både underholdning og frygt.

 

I serien tvinges danskerne på flugt fra den stigende vandstand, og Danmark må som land lukke ned. Et scenarie, de færreste tør eller vil tænke til ende. For det kommer jo aldrig til at ske for os. 

​

Eller gør det?  

​

Thomas Vinterbergs umiddelbart urealistiske scenarie, om at Danmark lukker ned, kommer dog hurtigt tæt på. â€‹

Blot en dag efter Familier som vores rullede ind over skærmene i de danske stuer den 20. oktober i år, landede en rapport om Danmarks fremtidige vandkatastrofer.

​

Den er lavet i et samarbejde mellem DTU, SDU og forskerteamet Navigation360 og bærer titlen Når stormfloderne rammer

Ikke alle tør se med 

Familier som vores er fiktion, og mange seere afskriver Vinterbergs dystre bud på fremtiden om et oversvømmet København som ren katastrofeunderholdning. Men flere tør ikke se den. 

​

For selvom serien er bygget på Vinterbergs savn og fantasi om sit hjemland, er den også virkelighedsnær. Kigger man i rapporten fra Navigation360, forstår man hurtigt, at vandet vil volde os problemer i Danmark i fremtiden.  

​

Vandstanden vil ifølge rapporten stige omkring en meter inden år 2100, hvilket ved første øjekast ikke virker alarmerende.

For en enkelt meter betyder ikke, at vi skal gå fra hus og hjem.  

Men en meter vand bliver et problem, hvis man lægger en stormflod til.

 

Og netop stormflode er vi allerede begyndt at se langt oftere end for halvtreds år siden. Helt konkret står det beskrevet, at vi i løbet af de seneste elleve år har oplevet hele to såkaldte 100-årshændelser. Nemlig Bodil i 2013 og Oktoberstormen i 2023.  

Har Vinterberg skrevet en dommedagsprofeti i syv afsnit? 

Gennem scenarier fra FN’s klimapanel IPCC spår forskerne om en række forskellige udfald, der kan gøre sig gældende, hvis Danmark fortsætter med at få hovedandelen af energien fra fossile brændsler og derigennem har samme økonomiske vækst.  

 

I sådan en situation risikerer vi inden år 2100 at stå med vandstigninger, der vil ødelægge hjem, erhvervsbygninger og hele kommuner. Alt sammen for en regning på milliarder, som vil tvinge fremtidens politikere til at prioritere, hvad der er råd til at redde. Så virker TV2-seriens manuskript pludselig skræmmende virkeligt. 

 

Og måske er det netop risikoen for, at vi sidder og ser vores egen dommedagsprofeti i syv afsnit, som skræmmer os ved Vinterbergs serie. Og at nogen af os nægter at se på en grædefærdig Nikolai Lie Kaas, da hans fiktive datter Laura kører til den sidste færgeafgang mod Østeuropa og sin egen usikre fremtid. For det vil tvinge os til at omtænke måden, vi ser vores land og tilværelse på. 

Klimaflygtninge fra Nakskov

​

I rapporten zoomer de ind på tre danske byer; Kerteminde, Nakskov og Kalundborg. Ved hjælp af DMI’s klimaatlas og DTU’s stormflodsberegninger kommer forskerne med bud på scenarier for de tre byer, der kan ligne den virkelighed, boligejerne står overfor i Vinterbergs serie, hvis de inden år 2100 rammes af 10- og 100-årshændelser. 

​

Et scenarie, der vil tvinge danskere til at omlægge deres liv, som var de en mindre dramatisk udgave af Nikolai Lie Kaas. Efter et enkelt opkald fra sin svoger erstattes den ressourcestærke familiefars trygge forestilling om at være dansker af et desperat forsøg på at svindle sig af med sit hus for at kunne finansiere sin families overlevelse i udlandet.

 

Og det kunne være interessant at se, om vi i fremtiden vil se lignende desperation på boligmarkedet i rapportens tre byer.  

Ved en 10-årshændelse risikerer 34 procent af alle boliger og 36 procent af alle erhvervsbygninger at blive oversvømmet i Nakskov.

 

Kigger man på 100-årshændelser skal vi op på 60 procent for begge kategorier. Ifølge Mandag Morgen vil det for Nakskov betyde, at halvdelen af byens skoler ville blive oversvømmet, mens byens sundhedscenter også ville blive oversvømmet. 

​

Får stormfloderne virksomheder i Nakskov og Kalundborg til at rykke teltpælene op, vil det formentlig få en masse mennesker til at flytte væk for at få arbejde. På sigt kan det betyde, at Lolland ikke længere er et sted, hvor det kan betale sig at bo.

 

Med andre ord varsler rapporten om, at vi i Danmark enten skal ruste os langt bedre til lokale klimakatastrofer og interne klimaflygtninge. Selvom de potentielle danske klimaflygtninge ikke er nødsaget til at flygte fra Lolland til Bukarest, så er det alligevel en uhyggelig parallel til den situation, Vinterberg viser i serien. 

Familier-som-vores-tegning-farve.png

Alle elsker (åbenbart ikke) danskere 

​

I serien flygter danskerne ikke inden- men udenlands. Hvis det skulle blive virkelighed, har vi som danskere en formodning om, at andre lande selvfølgelig vil hjælpe os – blot fordi vi er danskere. Vi har jo ingen udenlandsgæld, men medlemskab af både FN og EU, tidløse designermøbler, oscarvindende skuespillere og filminstruktører.  

​

Denne danske stolthed og privilegieblindhed når sit klimaks, da Elias overfaldes af en polsk- indvandrefjendsk bande i episode fem. Slag for slag bankes hans danske naivitet ud af ham med jernrør, indtil både den og hans evne til at gå er væk.  

Her vender Vinterberg magtfordelingen. Tænk, hvis privilegierne ved det røde pas bliver taget fra os, og vi må klare os selv? 

Hvad med dig selv? 

Generelt har vi danskere en opfattelse af, at vi er fattede og fornuftige, og du sidder måske selv og løfter brynene, når karaktererne i serien begår bankrøveri, mord og bedrag.

 

Men ved du, hvad du selv ville gøre i en situation uden penge og borgerservice? Hvor langt vil du gå for at hjælpe dig selv og dine allernærmeste? Og hvad med de danskere, der risikerer at svømme fra hus og hjem i Kerteminde eller Kalundborg inden 2100?

 

Idéen om Danmark som en tryg, lille osteklokke, der ligger i ly af klimaforandringerne, er ifølge rapporten fra DTU, SDU og Navigation360 forældet.

 

Selvom Familier som vores er fiktion, tyder det alligevel på, at der er risiko for, at oversvømmelser og danske klimaflygtninge kan blive en del af vores hverdag. 

​

Stormfloderne vil få konsekvenser for de berørte danskere. De risikerer at opleve psykisk belastning ved at rykke hele deres tilværelse op og blive tvangsforflyttet eller internt fordrevne.

 

Som Nikolai Lie Kaas, der mister sit arbejde og skal holde sammen på familien, risikerer danskerne i de udsatte områder at opleve stress i familieliv og arbejdssituationer. Danske ejendomsselskaber risikerer at stå med usælgelige boliger, ligesom Henriks bror oplever det i serien.  

​

Selvom rapporten ikke maler Thomas Vinterberg-tilstande på væggen og varsler om Christiansborg i vand til knæene, slår den fast, at der er behov for politisk ændring. For Danmarkskortet vil ifølge rapporten ændre sig i løbet af det næste århundrede. 

​

Vi mister nok ikke Kongens Nytorv, men måske Lolland, Esbjerg og Aarhus 

Dronebillederne af et oversvømmet København i Familier som vores er stadig fiktion. Men usandsynligt er det ikke, at Danmark i fremtiden skal træffe et valg imellem at bruge mange milliarder på klimasikring mod vandet eller at opgive dele af vores landkort til klimakatastrofer.  

​

Vinterbergs nye underholdende serie skal både ses som fiktion, men også som et varsel om, at vi skal redefinere Danmark, som et sted, der altid er trygt at være. For i fremtiden er klimaflygtninge ikke kun nogen fra den anden side af kloden – men måske også fra Lolland. 

DEL HER:

bottom of page