Aarhus portrættet:
David Nielsen: Dansk fodbolds rockstjerne er ligeglad med, hvad du tænker om ham
TEKST: Viktor Gaïni og Ingeborg Beck Vejen
FOTO: Kasper Bonde Krupsdahl
Kultur | 12/06/2025 | 12. udgave
Aarhus-portrættet
Skandaler og succeser. Konstant jaget af offentligheden. David Nielsen har i mere end et kvart århundrede trukket danskerne ind i en verden af op- og nedture. På en minutiøst plejet fodboldplæne har Tendens mødt dansk fodbolds enfant terrible til en snak om omklædningsrum, ærlighed og ikke at tage sig selv alt for seriøst.
“Omklædningsrummet er helligt for mig. Jeg var en ung dreng, da jeg begyndte at spille professionelt som 16-årig. Men jeg blev til en mand i et omklædningsrum”.
David Nielsen ser opad, når han tænker. Han sidder i solen, når den er der. Han strækker benene, lader dem hvile komfortabelt på skrå og krydser armene, når han fortæller om det at være menneske. David Nielsen er en mand, som ikke kigger forbi dig, når han taler til dig. Men lige ind i pupillerne.
Selv lærte han at se folk i øjnene i et omklædningsrum. Han blev en voksen mand i omklædningsrummets pærevælling af blod, sved og politisk ukorrekthed. Et mikrokosmos af det at være menneske.
“Omklædningsrummet er jo ikke noget frirum. Det er et hårdt miljø, hvor man bliver mobbet og plaget for et par sko. Men det er vores rum, det er spillernes, det er trænerens rum,” fortæller han.
David Nielsen er et menneske, som har budt den danske befolkning indenfor. Ind til et liv med store opture. Et liv med våde byture. Et liv med dybe nedture. Nu byder han Tendens ind forbi grønsværens hvidkridtede streger og videre ind bag den fortælling, som har gjort hans liv til det, som mest af alt er en tilværelse af intensitet. Et liv, hvor betydningen af en bolds bevægelser indenfor fire tydeligt tegnede hvide streger ikke kan understreges nok.
“Jeg er et konkurrencemenneske. 100 procent. Jeg ved ikke, hvad jeg havde været, hvis ikke det var for fodboldbanen,” siger fodboldtræneren.
Men David Nielsen er ikke blot en tidligere fodboldspiller med utallige meritter under ærmet. Han er ikke blot en træner, som nogen mener skifter klub som vinden blæser. Han er også en mand, for hvem Aarhus har haft en karrieredefinerende betydning. Et menneske, der nu oplever Aarhus som sin by. Som et sted med højt til loftet. Et sted med langt til horisonten.
Som træner vandt David Nielsen for første gang i næsten et kvart århundrede medaljer til Danmarks næststørste by. Men han vandt også noget andet. Et hjem i en by, som nu meddefinerer det menneske, som har været en dominerende faktor i dansk sport de seneste 25 år. Mindst.
Ærlighed i første række
Som David Nielsen sidder dér på en vakkelvorn fletstol i aprilsolen, lytter han omhyggeligt til de spørgsmål, der bliver stillet, og vejer sine ord med omhu. Han er en grundig mand, der ikke bare slynger floskler og tomme svar ud for at fremstå på en bestemt måde. Svarene emmer af autencitet – og ærlighed. En vigtig del af hans væsen, hvis man spørger ham selv.
“Jeg har stort set altid sagt min mening. Jeg sætter pris på ærlighed, for jeg forstår også, hvor ærligheden kommer fra. Jeg blev selv ærlig, da jeg følte mig stærk nok.”
Ærligheden er så gennemsyret i hans væsen, og det stråler også ud af ham. Han beskriver selv ærligheden som værende definerende for den mand, han er blevet i dag:
“Du kan kun være ærlig, hvis du er tryg ved dig selv, og hvis du er tryg med, hvor du er i livet.”
I 2008 udkom David Nielsen med selvbiografien Sorte Svin, der sendte røre i vandene i sports- og fodbolddanmark. I bogen beskriver den nuværende fodboldtræner et liv i overhalingsbanen, hvor der lige såvel som langtrukne, hårde træningsdage også har været plads til sprut og natklubber rundt omkring i Europa.
Da bogen blev udgivet, blev den opfattet kontroversiel: David Nielsen beskrev på levende vis en vild og voldsom fodboldverden bag kulisserne, og han pissede i samme ombæring en del af sine kolleger af. Ærligheden var for meget.
“Der er ingen tvivl om, at jeg havde haft en større chance for en bedre trænerkarriere, hvis ikke jeg havde skrevet en bog, været den jeg var, haft den hudfarve jeg har og ikke havde gjort nogle dumme ting, da jeg var ung.”
Men for David Nielsen skal ærligheden altid komme i første række – det er simpelthen ikke til diskussion. Og spørger man ham, om han fortryder at have været så åbenmundet, og om konsekvenserne af hans ærlighed mon har gjort, at han fortryder sine valg, er svaret kort: Nej.
“Jeg vil hellere være den, jeg er, end at være en anden og så få en bedre titel eller et federe job.”
Man mærker tydeligt, at det er en mand, der hviler i sig selv og har styr på, hvor hans værdier ligger. Det har været definerende for ham som mand at sætte ærligheden først. Men om han i dag ville anbefale en ung David Nielsen at være ærlig, tøver han med:
“Jeg råder ikke unge mennesker, der kommer ind i sportens verden at være ærlige. Det er kun mænd på min alder, der er sat i livet og har kontrol over sig selv til, jeg kan råde at være ærlige.”
David Nielsen påpeger, at det i dag kan være svært som ungt menneske at navigere i, hvad man kan og ikke kan sige, især i medierne, fordi der er en lang række mennesker, som står klar til at bedømme og veje alt, hvad man siger.
“Det er nemt for mig at være ærlig nu. Jeg er fuldstændig ligeglad med, hvad folk tænker om mig. Men det kan jeg også, fordi jeg er, hvor jeg er nu i mit liv. Du kan ødelægge mange ting for dig selv, hvis du deler alle dine sære tanker og idéer – det eneste folk gør er at dømme. Så jeg råder ikke unge mennesker til at være ærlige.”
“Jeg har stort set altid sagt min mening. Jeg har også været for ærlig, og det har kostet mig meget. Det har kostet mig fordomme, jobmuligheder – alt muligt. Men det har jeg været villig til at gøre, for jeg så det som en del af mig at være ærlig. Det kræver en del at være ærlig.”
“AGF kræver hele din sjæl”
David Nielsens rødder strækker sig fra Congo til Skagen. Opvæksten er dybt sammenvævet med de nordjyske fodboldplæner, og ungdommen bevægede sig omkring de københavnske natklubber. Nu er det tidligere AGF-ikon landet i Horsens.
Men tiden på sidelinjen på Aarhus Gymnastik Forenings legendariske stadion, Ceres Park, står stadig som en fortælling, David Nielsen ikke kan fortælle med hænderne hvilende på lårene.
“Jeg skal være ærlig og sige, at jeg ikke tror, der er mange mennesker, som kan være træner for AGF. Det kræver hele din sjæl. Der er mange store klubber i Danmark. Men AGF er en dyb klub. Den stikker helt ned i sjælen på rigtig mange mennesker.”
“Spørgsmålet er, hvor lang tid man kan holde til det. Jeg kunne give min sjæl i fem år. Så kunne jeg ikke mere. Og det er jo, fordi AGF betyder meget for mange mennesker, som ender med at betyde meget for mig. Fordi jeg jo også selv er endt med at holde af Aarhus,” fortæller han.
David Nielsens tid i AGF kulminerede ved sin afslutning. I 2023 vandt AGF for første gang i mere end 25 år medaljer. Og David Nielsen kanonerede ind i en aarhusiansk kultstatus.
“Det var kulminationen på mange års hårdt arbejde. Og så var det jo oplevelsen af pludselig at repræsentere noget mere end bare jobbet som træner.”
At slå rødder i Aarhus
Kigger man David Nielsens CV igennem, tegner der sig et billede af en mand, der ikke kan lide stilstand. Manden, der har spillet i 13 forskellige klubber, og været træner for otte, er en mand, der lever i nuet:
“Jeg er en person, der bedst kan lide at være i en omskiftelig tilværelse – sådan har det i hvert fald været i 50 år.”
David Nielsen har gennem sit liv truffet karrieredefinerende valg på få øjeblikke. Med en beslutsom og lettere stædig attitude, har han insisteret på, at nu skulle han videre – videre til noget nyt, væk fra status quo. Så er klubben blevet skiftet ud. Huset solgt. Rødderne hevet op på ny og plantet andetsteds. En gang i Tyskland. Enkelte gange i England. Norge. Grækenland.
Men i fem år stod han i spidsen for “De Hviie”. Otte år efter at være trådt ind i arbejdsgiverens rolle mellem tribunerne på Marselisborg bor han stadig i byen, og det er dermed et af de steder, der har kunnet holde lidt på cheftræneren.
“I Aarhus er der en stemning af, at folk ikke tager sig selv for seriøst. Det kan jeg godt lide. Man giver plads til andre, og det eneste tidspunkt, hvor egoet lukkes ud, er når vi træder ind på stadion. Så tror man satme, man er noget særligt,” griner han.
“Der er en lune blandt folk i Aarhus. Der er sjældent, man ser nogen, der kommer og siger: ‘Her kommer jeg.’ Man giver plads til hinanden.”
Ikke egnet til offentlig skue
David Nielsen har sorte shorts på. Hvide tennissokker, kondisko og en langærmet sportstrøje. Så snart underlaget bliver grønt og velplejet, titter den tidligere fodboldspiller frem i AC-Horsens-træneren.
Udstrækning, knæløft og hælspark. Med det samme begynder automatiske bevægelser at snige sig ind i kropssproget, når David Nielsen træder ud på det græs, som har defineret hele hans liv.
“Hvem jeg havde været, hvis jeg ikke var blevet fodboldspiller? Så mørke tanker gør sig ikke i et magasin til offentligt skue,” griner han.
Interviewet lakker mod ende. David Nielsen skal tilbage til omklædningsrummet. Et rum, som har betydet alt i hans liv. Mildest talt.
“Der er simpelthen ingen, der aner, hvor jeg var endt uden fodbolden. Men en ting er sikkert: det havde helt sikkert ikke været fornuftigt,” smiler David Nielsen, inden han takker farvel og trasker mod sine spillere.
Rockstjernen har slået rødder. Dansk fodbolds enfant terrible har fundet et hjem i Østjylland.
FEM HURTIGE
Hvor drikker du din kaffe i Aarhus?
“Det er på Aarhus Ø. På en kaffebar, der hedder Monk.”
Hvad betyder Aarhus for dig?
“Aarhus betyder trafik på kystvejen og strandvejen. Spøg til side, for mig betyder Aarhus også smil og god stemning på en solskinsdag. Det er rigtig mange gode aktiviteter og gode træningsmuligheder for voksne. Det er gode muligheder for unge mennesker til både at dyrke sport og have et socialt liv. Det der pulserende miljø af aarhusianere, det kan jeg godt lide.”
Hvad vil du anbefale en person, som lige er kommet til Aarhus for at se byen for første gang?
“Så ville jeg gå fra banegården, og ned forbi Magasin til Latinerkvarteret. Der ville jeg drikke en kaffe, og så gå ud af Mejlgade og lige ud ad vejen til Aarhus Ø. Det er gåturen. Det er en magtdemonstration.”
Hvad er dit yndlingssted i Aarhus?
“Jeg har mange yndlingssteder i Aarhus. Det kommer også an på årstiden. Jeg kan godt lide Bassin 7, når solen begynder at skinne. Også latinerkvarteret og Aarhus Ø. Det er heller ikke, fordi jeg har et decideret yndlingssted, fordi det afhænger også meget af vejret og af stemningen. Skal jeg spise, skal jeg være aktiv? Det er ligesom det, der afgør, hvad der lige er det bedste.”
Hvad er det, Aarhus kan, som andre byer ikke kan?
“Aarhus kan på et semester få københavnere til at blive aarhusianere.”