Anmeldelse:
"På KØN viger Taliban for den
ufortalte afghanske historie"
TEKST: VIKTOR GAÏNI
BILLEDER: MARIE RAVN
Kultur | 23/10/2025 | 13. udgave
De må ikke høres. De må ikke ses.
På Afghanistans universiteter er en bog, skrevet af en kvinde, en forbudt bog.
Men på museet KØN har man lukket døren op til de afghanske kvinders ellers lukkede verden.
En farvekontrast lyver ikke. En blå, mørk burka og en ildrød, strålende traditionel afghansk kjole.
Den første lukker sig om sig selv. Den anden nærmest åbner sig op og råber sin tilstedeværelse ud gennem sine gyldne, broderede mønstre.
Placeret ved siden af hinanden kan de fortælle en historie om et land præget af Talibans religiøse fanatisme.
Men også om et land med en kultur og historie som få andre. Et land med poesi, med musik. Et land med farver. Afgha nernes land, som de selv kalder det, er et sted, vi både kender og ikke kender. Et land, som i hele min egen levetid har krævet vores opmærksomhed.
Men ved vi egentlig, hvem der lever i Afghanistan?
En forbudt verden
Jeg er lige trådt ind på udstillingen “Håb, håndværk og historier: Afghanske kvinder i kunst og handel”. Udstillingen sætter fokus på kvinder i Afghanistan og består af fortællinger om kvinder, som arbejder i især håndværksmæssige fag for de danske socioøkonomiske virksomheder Warfair og Østerland.
Rundt om mig hænger fotojournalist Marie Ravns portrætter af det afghanske samfunds kvinder. Sammen med journalist Birk Sebastian Kotkas’ interviews, fortæller de hver sin historie om livet som kvinde i Talibans Afghanistan anno 2025.
Og for lige at give noget kontekst: I Afghanistan nægtes piger over 12 år formel skolegang. Kvinder forbydes at tale i det offentlige rum, og mange må ikke forlade hjemmet uden en mandlig ledsager. Og i 2023 erklærede FN – desværre ikke overraskende – Afghanistan for at være verdens mest kvindeundertrykkende land.
Alligevel står jeg her, midt i lokalet, og fæstner mine øjne på især ét fotografi. Her er enhver nuance af mørk forsvundet. Og tre smilende kvinder har taget mig ind i et farverigt og ellers
forbudt rum.
Kvindernes fortælling
“En kvindes ansigt er kun hendes mands
anliggende,” betoner karakteren Rashid i
den afghanske forfatter Khaled Hosseinis
roman “Under en strålende sol”.
Men i portrætterne langs udstillingens
vægge tager kvinderne ejerskab over sig
selv. Det slår mig derfor også som gan-
ske passende, at de eneste portrætterede
Taliban-soldater er henvist til én enkelt
mindre ramme i lokalets hjørne.
Her er de en parentes i en sætning, som
tilhører den ellers ufortalte historie.
Mina, Zarina og Farzanas fortællinger.
For de afghanske kvinder har altid
udgjort en politisk kampplads.
Men oftest har de været henvist til
kampens sidelinje.
Museet KØN udvider med sin lille, men
umiskendeligt stærke, udstilling denne
kampzone. Det giver plads til Afghani-
stans kvindelige fortælling.
Og det må du ikke gå glip af.
