top of page
AA4A5076.jpg

Aarhus’ charmerende kultsteder:

En tidslomme, hvor tiden står stille, og ånden hænger ved

Tekst: Line Nilsson og Ingrid Sofia Andersen

Foto: Kristine Bojsen

Kultur   |   24/10/2024   |   9. udgave

Lyt til artiklen
00:00 / 05:58
AA4A5088_1.jpg
AA4A5088_1.jpg

I 80’erne blev Aarhus til byen, hvor kulturen fik lov til at folde sig ud og eksperimentere på helt nye måder. Det førte til en masse nye kultsteder, der stadig eksisterer i dag. På en byvandring gennem Aarhus’ farverige gader tager man på en tidsrejse tilbage til en tid, hvor verden var præget af stærke strømninger og idéer om en bedre verden. Et glimt fra fortiden, der er værd at holde fast i.

V58

I en lille baggård bag en anden baggård ligger der en hengemt Aarhus-historie. Stedet har båret mange navne, men man behøver vist bare sige V58, og så er de fleste med på geografien. 

Selvom skiltet på døren har ændret navn, har ansigterne på gæsterne, som stadig dukker op hernede, ikke ændret sig meget. 

 

Når man bevæger sig ned ad stentrappen, rammes man af en intens dunst af kælder, og synet af støvet på tangenterne minder én om, at det nok er et par år siden, klaveret hernede har spillet.   

 

Koncertsalen, som plejede at runge til lyden af Gnags, Thomas Helmig og Shit & Chanel, står her stadig, men i stedet for en scene står her nu et lille industrikøkken, og højtalerne, som satte gang i dansegulvet i 80’erne, er gemt væk bag fustager. 

 

Røverhistorier fylder, og man behøver blot at spørge, så strømmer et vandfald af fortællinger frem fra en svunden tid.  

 

Det gamle spillested rummer mere end blot fortidslevn og støv. Bag et sæt dobbeltdøre åbner sig en sal, som er udsmykket med et vægmaleri og indbyder til salsahofter og kolde drinks.   

 

Trods den moderne verdens udfordringer er der dog ingen planer om at stille træskoene. Der bliver konstant udviklet i håb om at tiltrække nye gæster og bevare de gamle.  

 

Så stedet lever videre både fysisk og igennem de minder, som stedet har givet sine gæster. 

AA4A5013.jpg
AA4A5013.jpg
AA4A5090_1.jpg
AA4A5090_1.jpg

Super

“Hey, nice to see you again.”  

 

Den henkastede hilsen skaber genklang i lokalet og giver indtryk af, at her kommer man hinanden ved.   

Den rå æstetik gør, at man føler sig taget med til det hippe Berlinerkvarter Kreuzberg. Men næ nej, det er skam Aarhus. Mere præcist Mejlgade 53 - byens urbane gemmested.  

 

Fysisk er her ikke stort, men det tydelige udsyn får omgivelserne til at virke større, og den politiske udsmykning med klistermærker og plakater, giver stedet en rummelig ånd.

 

Stedet daterer tilbage til 70’erne og har holdt et hav af koncerter, som har givet  

artister et spark i den rigtige retning. Dengang var stedet kendt under navnet Musikcaféen, som blev til Backstage som blev omdøbt til Tape, der måtte lukke i 2021 pga. dårlig økonomi.   

 

Historien er ved at gentage sig selv. Aarhusianerne besøger ikke den hengemte perle ofte nok, og det truer stedets tre-årige eksistens.  

 

Alligevel kæmper Super videre. 
 
I en verden fyldt med uskrevne regler, har Super gjort reglerne lidt tydeligere. Med afsæt i deres eget regelsæt forsøger de at være proaktive og sørge for, at alle kan komme her og føle sig tilpasse og frie.  

 

Så ja, lige meget hvem du er, så er du velkommen her. 

Café Vestergade

Når man slingrer ned ad den berømte Vestergade, er det tydeligt at mærke, at denne aarhusianske gade har været hovedstad for kunstneriske og drømmende sjæle. Med farverige bindingsværkshuse og en atmosfære, der er præget af aarhusiansk hyggestemning, fremtræder gaden som en nostalgisk perle.  

 

Café Vestergade er ingen undtagelse.   

 

Fra første øjekast ligner bygningen en helt almindelig ejendom, men når man træder ind ad den røde glasdør, er det tydeligt at mærke, at denne café har udskænket til trængende gæster i mange år.  

 

Den røde bar har en slidt ydre facade og bevæger sig skråt op ad en lille forhøjning, og på bardisken er der røde bordlamper, der giver stedet en autentisk og jazzet atmosfære.   

 

Ude på fortovet sidder det tyske par Martin Vosswinkel og Martina Laute-Vosswinkel, der har taget den aarhusianske kultur til sig.  

 

For 40 år siden blev de introduceret til caféen af et aarhusiansk musikerpar, der boede lige rundt om hjørnet.   

 

De sidste ti år har det tyske par genbesøgt caféen, og det er af nostalgiske grunde.  

 

Café Vestergade har ikke ændret sig meget siden 80’erne, men caféen huser nu en ny generation af unge, kunstneriske og drømmende sjæle. De søger det nostalgiske, og de længes efter at få et blik ind i en kulturel tidskapsel, hvor fortiden spøger bag alle vægge. 

AA4A5020.jpg
AA4A5020.jpg
AA4A5071.jpg
AA4A5071.jpg

Ris Ras

Rits Rats Filijong, gong, gong, vil du være min mand, så kom, kom, kom! Sådan lyder en gammel børnesang, og aarhusianerne er kommet på Ris Ras Fillionggonggong i mange år.   

 

Med sin charmerende indretning, hvor blomstret tapet løber hen ad væggene, og cigaretrøgen fylder ens lunger, er Ris Ras noget helt særligt. Stedet får én til at tænke på en tid, hvor nytilkomne ungdommelige idéer om verdenen strømmede gennem gaderne i hele Europa. En tid, som flere gæster stadig tænker tilbage på.   

 

Den 60-årige gymnasielærer, Christian Juel Ditlefsen begyndte at besøge baren tilbage i 90’erne, da han læste i Aarhus, og han ser stedet som en bærende kult. 

Den er nemlig fyldt med identitet, som hverken er designet eller konstrueret. Den er bare opstået og har ikke ændret sig, og det er positivt. 

 

Han kommer her blandt andet også, da det er en af de få barer, hvor det stadig er tilladt at ryge indenfor, og i en verden, der er i konstant forandring, kan det være betryggende. 

 

Betryggende at vide, at nogle steder forbliver og fastholdes i noget genkendeligt.  

 

At der stadig findes steder, hvor blomstret tapet får lov til at udfolde sig på væggene fremfor at blive udskiftet med alt det hvide og sterile.   

DEL HER:

bottom of page